cm. Schuberts Minde og arbejde (slaveri) Et billede af en almindelig dage, på Cm. Schuberts Minde. (Farmen) Tidlig morgen blev, drenge som piger, store som små, vækket af den vagthavende voksen og dagens travlhed begyndte. Det var om at komme i vaskerummet, få vand i hovedet, børstet tænderne og så ellers udføre de pligter, der nu var om morgenen, for pigerne, som drengene, hvilket bl.a., for drengene, handlede om at skrælle kartofler, fodre hestene, hønsene, kaninerne, o.a. der måtte være relevant. For pigernes vedkommende, så handlede det om, at gøre morgenmaden klar, dække morgenbord og andre ting der nu hørte til en god morgenstart. Når morgenpligterne var overstået, hvilket vi gjorde alt for, at få overstået hurtigst muligt, så vi kunne komme i vaskerummet, få skiftet til skoletøj og så ellers snakke om ting, der var relevant for dagen og vigtigt, morgenmaden. Når klokken lød, så var det til bords og vi startede med en bordbøn, indtog maden og de vitaminer vi nu skulle indtage, afsluttede med dagens tekst og morgensang. og kunne glæde os til afgangen mod Ringkøbing skole, hvilket ikke kunne gå hurtigt nok for vi der røg, skulle have en smøg, inden skoleklokken ringede ind, madkassen med og så ud af døren, det var jo tiden for frirum, væk fra Farmen en rum tid, en tid der nok var noget af det vigtigste for os børnehjems børn af Cm. Schuberts Minde, en pause fra kontrollen. Når skolen var vel overstået, gik det atter hjem ad, mod Farmen og det helst uden for megen stop på vejen, for pligterne ventede på os, drenge, som piger. Når vi kom hjem, fra skole, så var det atter i dagligtøjet, evt. drikke kaffen i køkkenet, hvis man først havde fri, efter 15:00, men ellers var det ned i kælderen for, at trække kedeldragten på, finde hen til sine medbrødre, pigerne, sine medsøstre, og den voksne man nu var underlagt. Pigerne varetog de daglige og huslige pligter, så som at gøre klar til kaffebord, vaske tøj, vaske gulve, reparerer ødelagt tøj, med nål og tråd, madlavningen, under kyndige hænder, osv. Som børn var vi delt op i aldre, de små, de legede, som børn lege skal, indtil de var en 9-10 år. De mellemstore og store var delt op, i grupper, så nogen tog sig af det grønne, andre af dyrene og eller større projekter i samlet flok, hvilket foregik frem til kl. 17:00. hvor der så var lektielæsning, frem til spisetid, dvs. kl. 18:00. Aftensmaden, som andre spisetider, så startede vi med bordbøn, hvorefter vi indtog et, som regel et fantastisk måltid mad, forret, som hovedret. Er der noget der skal fremhæves, så er det den sunde og gode mad vi fik på Farmen, der manglede intet og altid frisk mad. Når alle gode gaver, der kommer oven ned, var ædt, Æh!! Sunget, så måtte de, der ikke var færdige med lektier, fortsætte med disse, når og hvis de ikke lige skulle have hævet nogle kroner, af de surt optjente lommepenge, hvilket vi kunne hæve, hver dag, efter spisetid. Alt afh. Alderen og årstid, så stod aftenen på hygge, leg, sport, evt. i biografen, sportshallen, aftengymnastik, spejder/ulveunger, besøg hos en veninde/kammerat osv. Jo´v!! aften stod i sund fritid og i frihedens navn, det var jo bare at spørge om lov og så leve op til tilliden, der blev udvist den enkelte. Sengetiden lå fra kl. 19:00 til senest kl. 22:00, dog blev der inden sunget aftenssang, og dermed sluttede en ganske almindelig dag på Cm. Schuberts Minde børnehjem. SOM JEG SER TINGENE: Vi var ca. 50 børn, i alt, dengang. Vi havde hovedbygningen, med de mindre børn, så var der Fjorli, en villa på Vellingvej og så det sidste nye, i datid, Solskifte, hvor de større børn boede på eget værelser. Senere blev antallet af børn på, i hovedbygningen, værelserne mindsket, så antallet af børn faldt en del, vel rimeligt nok set i lyset af, at pædagog væsnet havde taget over og mangen forhold blev ændret, i forhold til tiden, hvor jeg var en af Farmens unger. ” Vi er børn af sol og sommer” Den sang vi tit og ofte, kan jeg huske og i teksten finder man, i omkvædet ” Er i med! Vi er med!, før os kun fra sted til sted, under tvang? Nej med sang, går vor målbevidste gang…” Denne sang havde, på mig, en vigtig betydning, aldrig vil jeg finde mig i tvang og altid vil jeg, på surt som sødt, gøre tingene med sang. Hvorfor kommer man på børnehjem, kan man spørge, nogen, fordi de er tvangsfjernet, forældrene ikke kunne magte barnet/børnene, nogen forstår ikke hvorfor og andre, fordi de har mistet deres forældre og fælles for dem alle, vi var ganske almindelige og uskyldige børn, der på ingen måde var ansvarlige for placeringen på bl.a. et børnehjem, som Cm. Schuberts Minde, ansvaret var forældrene og myndighedernes og myndighederne var forpligtiget til at vi børnehjemsunger havde det godt, som barskt for ryggen og de små, mellem og store hænder. Hvad er pligter, det må være noget der ligger i småtingsafdelingen, så som opvask, tørre borde a´, dække bord, har man dyr, så fodre og rengør man hos dem og har man græsplæner, skal de jo klippes og der falder lommepenge, vil man nyde, må man yde, det er logisk… Cm. Schuberts Minde bør altid stå som et monument, for børnearbejde, i Danmark, faktisk, burde alle navnene, før pædagoguddannelsens indtog, indgraveres på et kobber plade, for Cm. Schuberts Minde er et godt eksempel på tiden, hvor børn knoklede som små ”voksne”, meget af hjemmet er bygget op og vedligeholdt af ”små” børne/unge hænder, men det ville nok blive en smuk og kold dag, med grøn snevejr og så er der endda børnehjems børn der har haft det meget værre, end vi på Farmen, man høre jo… Nu er det jo sådan, at lige så mange unger, der er børn af Cm. Schuberts Minde, lige så forskelligt opfattelser af tiden på hjemmet, hvilket vel også skyldes de forskellige bevæger grunde for at lande på et børnehjem, nu som jeg, jeg var glad for at bo på Farmen, på godt og ondet, for ondt har der også været. Som 9 åring, blev jeg sendt af sted mod Ringkøbing og fik adresse på Cm. Schuberts Minde, Vellingvej 34, hvor jeg efter, kort tid, måtte erkende, at verden på Farmen var noget bedre, en den verden jeg kom fra, et liv med en enlig mor der var fantastisk god med en bøjle eller bambusstang (spanskrør.) hvor om alt var, så drømte jeg da om at bo hos forældre, som alle andre børn, men var klar over, at valget stod i billedet a´ valget pest eller kolera, og mit velvære stod nu højest og jeg blev glad for at være under Kjærgaards konsekvent bevågende vinger. Fra jeg var 9 til jeg blev 11 år, kan jeg kun sige, at jeg havde nogle gode år, under sikkerhed og trygge kår, ingen blå øjn, af mor, ingen blå og smertefulde striber ned over nakke, ryg, arme, baller, som lår, så det var en katastrofe, at jeg pludselig skulle hjem på prøve, hvad siger i!! på prøve, væk fra kammeraterne, væk fra hestene, sikkerheden og trygheden, men et barn havde jo ikke noget valg. Prøven blev nu kun ”kort” den føltes dog lang, da min moder pludselig spurgte mig om følgende: ” Hvis du nu kunne vælge, om du vil blive hjemme, eller tilbage til Børnehjemmet, hvad ville du så helst?” Jeg blev sgu bange, hvad svarer man, uden at få tæv! Min moder var åbenbart klar over mine tanker, for hun beroligede mig des. Ang. Og modigt, synes jeg selv, af en næsten 12 årring dreng at være, svarede jeg følgende ” Jeg vil gerne hjem til mine heste og kammerater, jeg savner det hele” Der blev sgu stille, meget stille, jeg sagde jo ikke at jeg ville blive hjemme, jeg ville hjem igen, hjem til Cm. Schuberts Minde. Ved ikke hvad min mor tænkte, men det har nok ikke været rart, at en søn, ikke betragter hendes hjem, som værende hjemmet, Børnehjemmet var blevet mit hjem og jeg kom atter hjem igen. Min ankomst til farmen var noget af en blandet følelse, Plejefar og mor, var ikke hjemme, der var kommet nogle nye piger og drenge og et par nye voksne, lidt underligt føltes det, men det hjalp da jeg, midt om natten blev vågnet at plejemor, med et kys og velkommen hjem. Nye koste fejer bedst, som man siger, og en enkelt voksen, havde slå værktøjet med sig, fra et tidligere børnehjem, det var sgu ikke rart, pludselig stod den på tørre tæsk, for satan da!! En kort vandslange, på et skæft, gjorde sit til ubehagelige tæv, sten blev kastet efter den der ikke lige gjorde, hvad der blev sagt, en knytnæveslag i maven, ja kom ikke her, jeg fik sgu også et par stykker, men den sidste jeg fik, blev lige den for meget og jeg handlede straks, da jeg aldeles ikke går ind for uretfærdigheder, så et brev til rette vedkommende satte ting og sager i gang. Kort fortalt så endte dem med, at ingen blev slået, sparket eller andet, efterfølgende, så det blev atter hjemmet jeg følte mig tryg i, hvilket kom med mine med søskende til gode. Nu kunne jeg så sidde og være bitter og have ondt af mig selv, men den går ikke. Vi kan alle lave eller begå fejl, det har man også selv gjort siden, som forældre, dog ikke lige i den dur, men ingen er fejlfrie og jeg ser det hele i sin helhed, på godt og skidt fik jeg mange værktøjer med mig ud i livet og verden og jeg er jo den jeg er, af i dag, på grund af de voksnes praktisk faglige baggrund og de var der, når der var brug for det. Godt eller skidt, man er nød til at se tilbage på virkeligheden, som den var, var der tale om stuerenhed, for sikkert er, nogen, måske flest, afh. Grundlaget for opholdet og måden man er kommet videre på, er selvfølgelig ramt, på en eller anden måde, nogen er måske ikke kommet videre i livet osv. , man kan kun håbe alle det bedste. Farmen!! Var der tale om en slaveanstalt eller et børnehjem der ville os børn det bedst, når nu ikke forældrene, af naturlige årsager eller af magtesløshed, o.a. ikke kunne være der for os, et godt spørgsmål. Plejefars sommerhus blev ombygget og renoveret. Taget på hovedbygningen, blev restaureret. Hestestalden blev ombygget og renoveret, Ødegården i Vedersø/Stadil blev ombygget, renoveret. Fjorli blev udvidet med fællesstue og kælder, Solskifte blev, på det nærmeste bygget af os børn, fra farmen, spørgsmålet er så, var der tale om groft udnyttelse af os børn og unge, selvfølgelig!! Set i bakspejlet, så var det sgu stygt og det selvom det er mange år tilbage i tiden, ydelserne svarede sgu ikke til den slat lommepenge vi fik, på daværende, slet ikke, vi burde have haft timeløn. Nu sidder jeg her, mange år efter og skal atter ryg opereres og kan ikke lade være med at spekulere på, om det er den megen hårde arbejde, vi blev beordret, den gang, der er skyld i min situation, man skal jo lige se på, at vi jo var i voksealderen og havde nok ikke godt af at køre den megen cement og tunge beton eller andet hårdt. men på den anden side, jeg var jo glad for at være på Farmen og hvad ville jeg have været i dag, hvis ikke jeg var kommet under trygge forhold, tja! Hvem ved? Det skal siges, at jeg i dag er førtidspensionist, pga. ryggen. Hammeren, murskeen, riven, hakke, hyppejern, ploven, leen, tærskeren, skovlen, kosten, saven, fræseren, heste, traktoren og andre værktøjer, fik vi i hænderne, vi lærte sgu meget, vi blev godt forberedte på og til det virkelige arbejdsliv og er sikker på, at vi fleste kom godt igennem læretiden, drenge, som pigerne og man må ikke glemme, at der var andre børnehjem, hvor børnene knoklede mere end vi. Der var hjem, hvor børnene gik i skole, på børnehjemmet, havde forældet skolebøger og aldrig kom uden for området, undtaget der, hvor man kunne gå samlet til byen og handle det lidt der skulle handles på en time, men ellers stod den på arbejder og ingen frihed. Der var hjem, hvor børnene blev misbrugt og tævet i en grad man slet ikke kan forestille sig, der er mange rystende fortællinger/ oplysninger om børn der har været på børnehjem og nogen er det endt i selvmord. Jeg er glad for at være barn af Farmen. Hvad fik vi tilbage for vores ydelser, tja!! Sikkerhed og tryghed. Sund kost og pleje. Vi fik lommepengene. Vi kunne køre i hallen og dyrke håndbold, eller se på, når der var kampe, eller andre aktiviteter. Vi kunne gå til fodbold og andre sportsgrene. Vi kunne tage ture på hesteryg, hjemme eller på stranden. Ferie på ødegården, med heste. Tage på fisketure. Tage gå turen langs stranden. Tage en tur i biografen. Besøger en skolekammerat. Vi kunne tage på ferie hos forældrene, vi kunne også blive på Farmen. Vi fik støtte i de ting vi var gode til. Vi kunne også lade være osv. Og samlet set, så kan jeg ikke se den store forskel på et almindeligt hjem, med forældre og 2 børn, på godt og skidt, og Farmen, hvis vi ser bort fra arbejder og nødvendige regelsæt, pga. de mange børn til forskel. Det var det rene slaveri og økonomisk udnyttelse af os børne, men vi må sgu ikke glemme de gode stunder, de positive sider og værktøjerne vi fik i hænderne. Vi børn må heller ikke glemme, at nok var værktøjerne, vi fik på Farmen, værdifulde, men det er os selv der har skabt det voksenliv, vi har levet efterfølgende og det var sgu rart og vældigt da man selv overtog styringen af livet, selv om det var hårdt at komme ud i den virkelige verden og skulle klare sig selv, men vi fik værktøjet til at kunne klare os selv Værktøjer fik vi, men har prisen været for høj, for den tids børnehjemsunger