Jeg var i praktik på Ebberødgård under min uddannelse som pædagog. Jeg var primært i skolen.

Jeg oplevede at næsten alle levede uden kontakt til familie.

Efter skoletid var jeg en dag med på afdelingen for drenge. Drengene stod afklædte i række og ventede på at blive vasket/skrubbet af personalet, derefter tørret.

Aftensmad: I afsnittet med meget dårlige drenge: Denne dreng var generelt sengeliggende, men kom op i en kørestol (halvt liggende). Hans mad blev blentet, det var ok. Men man blentede hovedret (varm mad) og dessert sammen. Jeg spurgte hvorfor han ikke fik det hver for sig. Svaret at det var nemmere at blande det hele, og at drengen var ligeglad.

En ung mand i ungdoms/voksenskolen fortalte at han var steriliseret. Han havde haft en kæreste, hun var blevet gravid. Drengens mor havde indvilliget i sterilisation for at undgå at han blev straffet. Drengen skulle selv underskrive en blanket vedr. indgrebet. Han blev lukket ind i et lokale, og fik at vide at han først kom ud, når han havde skrevet under. Han fortalte at han faktisk var stolt over, at han skulle være far.

Efter barnets fødsel konstaterede man, at det slet ikke var den pågældende unge mand der var far til barnet, men en anden. Det var meget hårdt for ham.

På den ene afd. for piger/kvinder gik alle i ens kjoler. Ternet bomuldsstof. Deres hår var også klippet ens. Man kunne simpelthen se hvilken afdeling de boede i.

I børneskolen fungerede dagen rigtig godt. Dagen mindede meget om livet i en børnehave. Der blev læst højt, sunget, klippet/klistret. Vi tog på ture, gik tur i området, var på lejrskole på Bornholm. Drenge og piger var blandet i skoletiden. Vi hentede dem på afdelingen om morgenen og afleverede dem igen om eftermiddagen. Måske var der nogle få som fik lov til at komme og gå hjem selv.