forkortet udgave -brydningstid
Jeg startede på skolehjemmet Strandgården i 1968, de søgte en havemand pr. 1 november, behageligt for maskinarbejderen der arbejdede som murerarbejdsmand. Strandgården var nyligt blevet omdannet fra pigehjem til skolehjem for svagt begavede drenge (idag sent udviklede) det var dengang forstanderen var et par "mand og kone" ud over navn havde drengene også et nummer som blev flittigt brugt, jeg husker stadig nr. 23 som var rødhåret, fint job med frie tøjler som assistent og ikke havemand mine fritidsinteresser svarede fint overens med drengenes og jeg tænkte, kan man virkelig leve af dette så er det fint med mig og drengene fik generelt en hæderlig behandling. en lærer sagde til mig at jeg var heldig, jeg kunne hygge mig med drengene, lærene skulle jo lærene skulle jo lære dem noget, det var før jeg fattede hvad pædagogik var. en kontravers om at jeg nægtede at fjerne erotiske magasiner under deres madrasser, tvang mig til at skifte til statsSkolehjemmet Bøgildgård der modtog nogle seje drenge og tilbød dem skole eller uddannelse ved gartneri. smedje,snekeri, malerværksted og landbrug. Martin Andersen var ny forstander og ansatte mig til at indlægge centralvarme i drengenes værelser, nu eneværelser, jeg fortsatte som assistent og oplevede det der i mine øjne var en forstander der ville en anden og mere human udvikling, kniv og gaffel var ikke længere fastholdt med vejre i skufferne under bordet og vi nedlagde cellerne, nogle ældre medarbejdere havde det svært, en fandt en dag en lege- springkniv på en elevs værelse og gik hoverende til forstanderen der holdt kniven imod sin hånd og udløste den og sagde derefter "hvis denne er farlig så skulle du se min stive pik (beklager) så var fanden løs i laksegade for nu havde de "gamle" jo noget på den nye forstander. Forstanderen fortalte mig at meningen med mit job jo var at læse til pædagog, det skete så i perioden 70-72 med praktikophold på Viborg børnehjem og Ikast Erhvervsskole. Efteter endt uddannelse blev jeg afdelingsleder på Ikast erhvervsskole, et herligt sted hvor "frække" piger fra landets storbyer blev anbragt for at lære at sy, en dødsdømt ide, men en herlig tid hvor flere af pigerne idag har fundet mig på facebook. Min videreuddannelse fik jeg på den socialpædagogiske højskole i KBH. 1975 - 1976. derfra til skolehjemmet Unnerupgård for i 1981 at blive forstander på akutinstitutionen Stormgade 6 i Esbjerg. I 1984 blev jeg ansat som forstander på Esbjerg børnehjem for at omdanne dette til familieinstitutionen Bakkehuset og er medforfatter til bogen "fra børnehjem til familieinstitution". I 1992 bragte mit hjerte der var så stort at det trykkede på hjernen mig til Røde kors asylafdeling som samdriftsleder, en dygtig og professionel organisation der led under at enkelte i folketinget så asylsøgere som en belastnig i stedet for en mulighed og så gerne at de blev behandlet som inst. børn i 1950. Fantastisk at man har mødt så mange spændende børn og unge der også fik en god behandling, man vidste jo ikke om man stod overfor landets kommende statsminister.
