Min familie.
Jeg blev født i en famillie om vinteren januar 1950, hvor tingene skete hurtigt og alt var kaos.  den ældste af 3 søskende opdagede jeg senere.  Men helt den ældste blev jeg men var ikke fordi min søster døde efter fødselen.   hun fik vist ikke noget navn men min mor ville ha jeg skulle ha heddet Maj britt, måske var det det navn hun nåede at give hende.  Kaos fordi min far ingen arbejde havde min mor anede intet om hvordan man arbejdede.  Hun var født som nummer 6 af en flok på 6  og min mormor var tæt på de 40 da hun fik hendeMin mor var mindre begavet og min mormor fastholdt  at mor skulle passes hjemme hos famillien.                                         

Da mine bedsteforældre døde måtte de ældre søskende træde til og passe Lizzie som min mor blev kaldt.   Hun hed Elna men blev kaldt Lizzie som voksen. Gad vide om min mormor kaldte hende Elna. Det gik så galt som det kunne gå når man er den yngste   i famillien og er snotforkælet og ingenting ved om livet.  Lizzie drog ud i livet men en god portion løftet stemning og en  enfoldig glæde over endelig at kunne være fri.   Hendes 2 brødre morbror Ove og morbror Walter opgav inden længe og opdragelsen gik over til min moster Gerda.  Hun var den næstældste af søstrene.  Moster Ilse var den ældste der var næsten 15 års forskel på hende og min mor.  Begge mostre havde små børn og nu skulle opdrage på min mor.

Lizzie vile Mere ud og more sig og danse til musik. så hendes tilværelse oplevedes på dansegulve rundt om i københavns gader  og stræder sammen med en masse glade og dejlige mænd og kvinder.  min mor var kort sagt et meget uopdragent velvoksen menneske  ja men leve livet det ville hun.  Min meget søde moster Gerda (mere om hende Senere)ar fortalt vordan hun rendte rundt efter hende med en ildtang fordi Lizzie endnu engang var kommet sent hjem og hun havde synes at Gerda var en    .

Det var på et af disse værtshuse Lizzie mødte min far en ung smuk mand med en utrolig charme og også glæde ved livet.

Han elskede også musik og sang og gennem sangen og glæden fandt de sammen.   Man skal huske på at det var kort tid efter krigen og jeg kunne forestille mig hvor skønt de måtte være at få forløst de forfærdelige oplevelser under krigen i glæden ved at lytte helt legalt til elvis og Tommy Steele og alle de andre.  Min mur var et livsstykke selv da hun lå på sit sidste kunne plejerne få hende til at bevæge sig hvis de satte Elvis Presley på radioen.  De boede i Rosengade i en lille 1 værelses lejlighed hvor køkken og stue var udiet. Det er i hverfald hvad jeg husker.  

så kommer min far ind i billedet og to sorte får finder sammen.  Min far hed niels Helge  og er nr. 3 af 5 søskende. Senere kommer der 4 halvsøskende hvoraf jeg kommer i kontakt med min halvonkel Erling som var 80 år det sidste år jeg besøgte ham i Fakse Lade Plads.Min far kom steder hvor man ikke burde komme komme.  Han kunnelide at være sammen med menneskene i Nyhavn (hvorfor mon)  og helst med de exentriske det levede som  bohemer sådan følte han sig sikkert selv.  Han kom bl.a. hjem til min onkel Erlings (Halvbroderen) og besøgte sin far og stedmor mens en abe sad på skulderen.  erling nævnte at den fik lavet en vældig ravage i deres hjem på ganske kort tid.Han opholdt sig også blandt bøsser og lesbiske og min faster fortalte mig engang at de havde fundet et brev fra en mand til min far hvori der blev brskrevet en kærligheds erklæring til ham.  Det gjorde man altså bare ikke dengang. Så min far blev i stuearrest og blev fængslet og forbudt af famillien at tage til de steder igen. 

Den anden side af min famillies historie
Min far og mor er begge meget glade for liv og glade glade.  Min far beskriver sig selv som specielarbejder, og jeg ved at han har været mange steder. Jeg ved også sagde min moster og faster,som boede i Rosengade at de sommetider tog rundt på byens værtshuse hvor de sang for penge og øl. Vi lå derhjemme og måtte klare os selv. Jeg husker svagt at min far kom hjem midt på dagen og gav min bror og mig en leverpostejsmad. eller vi gik ned på gaden og tiggede mad hos købmanden.   2 naive musikalske umodne voksne det må ikke have været let. Min mor fik desværre en del aborter både frivilligt og spontane.  Min moster Gerda har senere fortalt mig at da hun skulle ha vores bror lå hun på hospitalet og bagefter fødselsen blev hun steriliseret. Det kunne min moster åbenbart godt få realiseret. Vores mor var alkoholiker på dette tidspunkt, det var vel derfor. Min far fortalte en masse historier men han løj også en masse.  Jeg tror vi troede på ham da vi var børn.   Men han svigtede os gang på gang pågang.  

indtil jeg var 4 ,hvor vi blev tvangsfjernet, har jeg fået fortalt af min moster min mor og faster at de tit var ude og lede efter min bror og mig.   en gang var jeg nået så langt som til Kongens Have fordi jeg synes lillebror skulle over og gynge.  En anden gang var jeg med famillien,det var onkel Ernst og Tante Iris og min mor og far og faster i en eller anden skov.   der vae en and der var fanget i et net og straks gik jeg ned og ville redde den, På den samme tur blev jeg væk. Jeg var omkring 3 år, og elskede dyr. De fandt mig endelig efter flere timer hvor jeg sad og sov inde hos hønsene hos skovrideren.

Hvor min søster v ar fik jeg af vide senere . Hun var anbragt på et hjem hvor hun blev passet og plejet. Hun var meget lille og svagelig så jeg så hende først da hun var stor. Jeg mindes at jeg blev skuffet jeg troede jeg fik en lillesøster og så var hun bare stor ligesom mig. jeg aner ikke hvem der var med mig.

Jeg kan læse mig frem til at der kommer værge på os d.              .

Hun hedder         og samtidig skal min far betale børnepenge til os alle tre.  Min lillebror er vist ikke blevet navngivet eller døbt,da hun kommer ind i billedet. Jeg er den eneste der blir døbt. Det blir jeg i oktober 1950 i Skt. Pauls Kirken på Østerbro ved .

Nærumgaard
Jeg var rigtig gode venner med en stor dreng der hed Johnny. Han kunne spille klaver( jazz) og han lærte mig at spille noget jazz og prinsesse 2finger.Han var en god ven og blev ved med det.  Han og Frank , og jeg gik en dag på fodboldbanen. Pludselig tog begge drenge fat i mig og smed mig ned i Kikkanerenden.  Jeg landede med stor forbløffelse  og angst, tabte mine briller midt i Renden. Jeg havde hørt at man blev "døbt" i Kikkanerenden når man kom fra Adashøj over på Nærumgård afd.

Jeg var rædselsslagen og bange. Jeg havde hørt historier om Mosegrise,så store som rotter, og forestillede mig dem endnu større og jeg kunne ikke se en pind for mig. Så mens jeg sad så stille i det frygtelig mudrede brakvand bad jeg Frank og johnny om at finde mine briller. det gjorde de så de måtte alligevel hoppe i vandet for at finde mine briller. Frank hjalp mig op, de 2 skulle flere gange hjælpe mig med at finde mine briller , i vand og ve stranden.

Vi var mange børn på Adashøj. Hvor mange ved jeg ikke.

Vi blev fælles straffet, dengang.   På alle måder. Min lillebror hadede leverpostejsmadder. Det levede vi meget af indtil vi kom på børnehjem.Han smed sine leverpo. madder om bag i skabene og engang landede der en mad som sad fast i loftet.  Da Niller vores forstander kom lige nedenunder faldt den ned og ramte hende. Kors hvor vi grinede og da der ingen ville sige hvem det var, vi sladrede aldrig, måtte vi allesammen sidd og "sove" indtil vi havde sagt hvem det var. Men det sagde vi ikke, med mindre jeg sagde det var mig.  vi kunne godt sidde i flere timer uden vi sagde en lyd. men det var svært, vi gjorde det. Hver gang følte vi vi sejrede over de voksne.

Frøknerne
Vi kaldte de voksne for "frøken". Frk. Christensen var en af dem . Og Frøken N. som vi kaldte Niller. Frøken Marie Christensen elskede vi alle. Hun var vist uddannet barneplejerske lige alle de andre. De havde uniformer på en kappe på hovedet og nogle sko ,der kunne høres langt så man kunne nå at komme væk i en fart, hvis du havde gjort noget du ikke måtte.  Marie Christensen havde det smukkeste lange hvide hår (synes vi piger) som nåede helt ned til gulvet.

Om dagen havde hun sat håret op som frikadeller på ørerne eller som en snegl på hovet. når hun en sjælden gang lod os se hende tage klemmerne ud rede sit hår var vi piger de lykkeligeste piger i verden. det var selvfølgelig at rede hendes hår

Hun var altid kærlig mod os børn.Hvis vi blev skældt ud og det gjorde vi jo tit, kom hun altid hen til os og gav os et knus og en formaning om at vi aldrig måtte gøre det igen. og selvfølgelig gjorde vi ikke det indtil næste gang.

Engang da det tordnede  voldsomt, og flere af børnene græd, jeg hadede tordenvejr, bad hun om at vi skulle ha te, og med sukker i, men hun åbnede døren ud til legepladsen. der sad vi og så på tordenvejret og fik te indtil det sluttede.

Vi havde en radio dengang. Vi fik lov til at høre "Inge Aasteds Godnat historier". den bog læste Frk. christensen op af. Bogens forside var rød og på den sad en mor med sit barn og læste den samme bog. Jeg var tit den pige.vi elskede den bog,og vi elskede alle frk Christensen.   Vi savnede hende meget da vi kom på "den store afd".

Fru N. Niller var frk. Chr. diamentrale modsætning. vi var bange for hende. Hun var stor havde en kæmpebarm og store tænder. Især drengene og de større piger, deriblandt mig, var bange for hende og alligevel kunne vi finde på at gå imod hende.vi holdt sammen mod hende og ofte også mod de andre voksne.

Vi sladrede aldrig, en usagt regel imellem os alle.

Jeg havde en fedtknude ved øjnene, og den synes Niller skulle fjernes. Lægen kom til Adahøj og det blev klaret i lægeværelset. Da jeg skulle ha stingene ud, sagde Niller at hvis jeg lod være med at græde, ville jeg få 10 bolsjer og et Anders and blad. Selvfølgelig græd jeg ikke og Anders And bladet blev mit kæreste eje i mange mange år. Bolsjerne delte jeg vist med de andre børn.

En dag skulle vi alle ned i spisesalen udenfor normal tid. Foran stod der et lille snapseglas med hørfrø og et glas vand. vi fik besked på at vi skulle ha det og at vi kun fik det glas vand og ikke mere. flere af børnene brækkede sig , og det tog en evighed før jeg fik spist dem alle. vi store børn kunne ikke klare at de mindste græd og det var svært at se på. Ren tortur. Hvorfor mom vi fik dem.?

Julen.
noget af det sjoveste var når julemanden kom gående henad fliserne med lygten i den ene hånd og en kæmpejulesæk over skulderen.

Maden husker jeg ikke på den aften. men jeg husker når vi måtte komme ind og se juletræet tændt. det var et højdepunkt.

Julegaver fik vi ikke mange af, men dem jeg fik glemmer jeg ikke.

den allerbedste julegave fik vi af min mors famillie. vores 2 mostre og onkler fik vi en gul Batteridrevet grammafon.   det var vist nærmere hvad man kaldte en rejsegrammafon?   Med i gaven var også en EP af Rickey Nilsson. den tids popsanger, han lignede Cliff richard som jeg senere blev vild med. vi fik en gave mere det var en lyserød Plastikskål med lyse røde, hvide chokoladelinser. jeg husker ikke hvem vi delte med eller hvor de blev af, men der startede min musikglæde. Jeg kan huske at min far kom en enkelt juleaften, men jeg tror ikke vi var særlig glade for det.

andre julegaver var bøger. Bl.a. Tudemarie,  Lucy . Nancy Drew, En rødhåret meget frisk pige som jeg gerne ville være. (Pernille ?))

Da jeg kom på den store afd. kunnejeg få lov til at sidde inde på et af de store pigers værelse og sad i flere timer. siger hun, og lyttede til soul og andre musikchanger.  Husker det meget lidt selv, men husker Sam og Dave, tommy Steele, Ricky Nilsson, Cliff og Elvis.

Svigt
Jeg husker jeg var på besøg hos en famillie. 

Jeg var med til DUI julefest vor jeg fik min 1. creme, en LDB creme. Jeg glædede mig til næste gang men de måtte tage  den samme med på besøg der var en anden der skulle prøve at være hos dem.  

Jeg husker tydeligt hvor ked af det jeg blev.  dybt såret var det fuldstændigt uretfærdigt at andre også skulle besøge dem. jeg var ked af det mnge år senere, og jeg havde/har stadig som voksen stdig svært ved t kunne stole på andre.  det er dog blevet bedre med tiden,i mit ægteskab lærte jeg det med tiden.

Epilog:
senere har jeg fået fortalt at jeg måske skulle bortadopteres til famillien jeg besøgte. Men det blev en dreng der blev det. Han kunne ikke tåle den omsorg og kærlighed og blev meget psykisk syg og blev hentet af børnehjemmet, og sendt til Sankt.Hans.   Hans søster siger at han levede et rigtigt hårdt liv  og døde i fænsel af svigt i nyrerene p.gr.a. alkohol.

til famillie besøg.
Af og til kom vi på besøg hos vores moster eller faster.Vores moster boede i Sjællandsgade Nørrebro og min fasrwe boede i Brønshøj.   Min faster havde 6 børn ialt men kun de 3 boede hjemme. Så der var mange børn når vi var hjemme. Fasters børn var på alder med os. Især i teenagealderen havde Min kusine og jeg det godt sammen. vi elskede musik og kunne godt lide at høre P.J.Proby smmen.

Men faster mand onkel Børge var en stor og skræmmende mand. Med store buskede øjenbryn og en stærk hånd og kæmpemund, var vi bange for ham.   

engang spillede vi for højt og han blev skidegal. det måtte vi ikke.

Han slog sine egne børn, gav dem en på kassen men rørte ikke mig og minesøskende.

I Hegnshusene boede der dengang en del fattige famillier mange uden arbejde og husker jeg barske omgivelser. der var tit slåskampe børnene imellem som jeg dog foretrak ikke at være med i. husker ikke om mine søskende var der.

selvom vi var bange for ham elskede jeg som barn at komme der, det var frihed for mig og en triumf at kunne sige at vi havde været "Hjemme" overfor de andre børn.

Min søster kommer senere og får et sted at bo hos min faster. Men de forstod ikke hendes tilbageholdenhed og behandlede hende som et tyende, synes hun. Hun blev beskyldt for at stjæle og hun prøvede derefter at bo hos vores far. Men min far var alkoholiker og da han en dag tog kvælertag og nær havde slået hende ihjel kom hun tilbage hos min faster. Og de meldte ham ikke til politiet. hun led rigtig meget af ikke at føle sig til pas nogle steder , først da hun kommer på efterskole og møder sin nuværende veninde får hun en ordenlig famillie i venindes mor og har siden haft et godt liv sammen med veninden som hun har boet sammen med i over 40 år. Hun er lige gået på efterløn og sammen skal de ha en hund og nyde de sidste mange år sammen.

Sport og leg .
der blev arrangeret Idrætsdag på Nærumgård. Der var bl.a. Jacob Mick, Egevang, Solhuset Spanager og flere.  Jeg elskede de dage jeg var teenager og meget dygtig til at løbe, så jeg skulle løbe  for Nærumgård.  

Jeg fik heldigvis hjælp undervejs blev nærmest skubbet opad bakken ved Prinsessestien og vandt løbet. Jeg fik som præmie 2 Gøll? trolde, dem havde jeg indtil jeg mødte min eksmand i 1970 på højskole.

Traditioner.
Jeg husker dem næsten alle. Den smukkeste af dem, var (befrielsesdagen 4.eller 5.maj, hvor hvert et vindue i hovedbygningen blev fyldt op med stearinlys. Et smukt syn, nærumborgerne kom selvfølgelig for at se det.

Fastelavn havde vi selv lavet vores ris, med karameller og lakridsstang og pynt. Vi drog derefter fastelavnsmorgen i samlet trop i grupperne og gik rundt og risene de voksne op.  Sjivt. Meget sjovt.

I julen var vi aldrig ret mange gange hos famillieni København. Så vi holdt den på Adahøj, dem husker jeg bedst.

den bedste julegave vi fik kom fra vores mors famillie. vores 2 mostre og deres mænd gav hos verdens bedste gave, nemlig en gul rejsegrammafon og en Ricky Nillsson Ep. Den blev spillet mangegange. Har ingen anelse om hvordan vi fik fat i batterier. Den 2. gave som også kom fra dem, var en lyserød platikskål med chokoladelinser.

Jeg kunne godt lide at læse, og det var skønt når jeg fik en Tudemariebog eller Nancy Drew eller Susy bøgerne om en stærk rødhåret pige.  Jeg husker også at vi så En film med en dreng ,en dansk film, som levede i skoven. det ville jeg gerne, jeg drømte tit at derengen var mig.

I julen lå der på store afd. frugt i skålene som vi kunne tage af og jeg fik lov til at ryge vi kunne komme i kirke men da jeg blev 13 år fik jeg pludselig en skræk for at være i kirke. .

Der var flaghejsning hver søndag morgen hvor vi sang Der er ingenting der maner:På et tidspunkt havde vi en ged bundet til flagstangen men han kom væk vi var ikke så sødeved den. Det samme gjaldt hesten vi havde der hed Prins. En af gartnerne havde en talm musvåge, det var jeg ret vild med.

I påsken blev der dækket et meget smukt bord, hvor jeg næsten altid var med i. vi fik malede æg til morgenbordet i mange farver.

lommepenge fik vi også. Men allerbedst var det når jeg skulle dække bord, smøre madpakker vaske op. så fik vi flere end de andre som ikke gad. Hvad jeg brugte dem til husker jeg ikke.

Mad
Ubevidst har jeg været meget i og omkring køkkenet og på den måde fået pigernes opmærksomhed og lidt opmuntring. Det er sin sag at skulle smøre madpakker til ca. 50 børn og unge. Nogle af de store drenge fik op til 10 halve, men det eneste jeg husker jeg smurte var smør på og leverpostej

Aftens maden spiste vi fælles i den store spisestue. Vi fik altid 2 retter.Stuvede blomkål-ærter og gulerødder også stuvede. hvidkål og kålrabi også stuvede. Frikadeller - bøf med løg og brun sovs, altsammen med opbagt sødmælkssovs.

efterretten kunne være:    Varm kakao med tvebakker-Varm mælk med kanel og tvebakker-citronfromage-chokoladefromage med flødeskum-citronfromage med flødeskum-Chokoladebudding vanilliebudning begge med flødeskum-Sødsuppe med øjne som lå og stirrede på os. Det bar lavet på blommer æbler eller andet frugt.Æblesuppe med tvebakker-Alle slags frugtgrød- Kærnemækskoldskål-varm kærnemælkssuppe med rosiner-og frugt. Vi havde eget gartneri og der blev dyrket bl.a. vindruer.Om lørdagen fik som regel lørdagsgrød. Det kunne være alt lige fra havregrød- til semuljegrød- til risvandgrød med frugt eller rosiner og sukker.

Om morgenen fik vi cornflakes havregryn mælk.

Om eftermiddagen skulle vi være samlet i grupperne og bagefter skulle vi lave lektier. Om aftenen fik vi fedtemad med salt på og eller ostemad. Men allerbedst var det hvis vi fik noget andet. Amagermad et stk. rugbrød og et stykke franskbrød mums.

engang imellem blev der lavet tykmælk det elskede jeg med rugbrødskrummer på. De stod alle vegne i køkkenet hele natten og så fik vi det om morgenen.

min bror og jeg var altid sultne det gjaldt nogengange om at skynde sig at spise får de store drenge kunne være svære at styre. De fik besked på ikke så mange frikadeller men der kunne nogen gange kun være 1 til bage .

Min bror g jeg gik tit i byen for de store drenge. Så skulle vi købe 5 york eller 5 Pall Mall. Så fik lidt ekstra og min bror købte kage jeg købte en salmiakstang og lagde i et plastiklåg og slikkede kun så den holdt lidt længere..

lægebesøg:  
Jeg kan huske da vi skulle ind i en bus og stå i række, til det blev vores tur. Dog synes jeg ikke om at vi skulle stå i undertøj. Næste gang skulle vi have noget lyserødt stads på et stykke sukker. Og vi skulle og så calmette vaccineres det gjorde ondt. 

konfirmation:
Hvert år blev der konfirmation på Nærumgård. Det var meget forskelligt hvor mange der blev konfirmeret år efter år. Da jeg blev konfirmeret 4.april 1965 var vi 3 piger og 4 drenge. Vi fik lov til at tage noget famillie med til spisningen. Jeg tog bl.a. mine forældre min moster og onkel og min kusine og min fars gode venner. Det var dog ingen god ide, for både min mor og far hadede hinanden og ødelagde rigtig meget. Dog ser jeg glad ud på fotografiet så måske det ikke har været så forfærdeligt.

Sex og følelser
vi havde Inge og Sten Hegeler bog om hvordan mor, men der blev aldrig nævnt eller talt om det. Jeg måtte gå fra skolen 1.dad  synes min lærerinde. Jeg var skrækslagen og skyndte mig at skifte tøjet. Men der var navn i alt vores tøj så det blev opdaget af en af de store piger. Hun viste mig så hvordan det hele skulle sidde. frygtligt at blive pige. også da min krop forandrede sig havde jeg heller ikke nogen at snakke med. Men da jeg var tretten stoppede mit misbrug da jeg vidste at nu kunne man få børn. desværre gik det udover mine søskende.

Skolen
Jeg var god i skolen. Jeg fik højeste karakterer i klassen i Dansk, både skriftligt og mundtlig dansk, og i Engelsk og tysk. I regning fik jeg 0.6 jeg hadede læreren. Jeg snød hanm heldigvis i maskinskrivning, han gjorde tit nar af mig men jeg sluttede med et 10 tal. Det var trumf for mig. I sidste halvdel af 9.kl. udeblev jeg fra hans timer. Han spurgte mig om ikke jeg ville lære at regne. Da jeg sagde nej, synes han jeg skulle gå. så det gjorde jeg. 

jeg var hammergod til løb længdespring og fik guld både i stafet og alm løb. Ikke i højdespring da jeg kun er 152 cm. høj kneb det lidt med det. Jeg var også vild med Biologi- Geografi- historie men absolut ikke kemi. Jeg var simpelthen så bange et barn for alt hvad der var giftigt eller jeg ikke forstod.

jeg var glad for idræt men ikke gymnastik, og slet ikke ar skulle ibad med alle deandre piger. Jeg var meget flov over min krop. jeg var slet ikke klar på den overhovedet.

Jeg blev moppet i skolen og blev kaldt Brilleabe -en sær snegl- Børnehjembarn men de skulle ikke få mig. Så jeg lagde låg på og lovede mig selv ikke at græde. det holdt i mange mange år indtil 1983 lige før min skilsmisse framit barns far.

søskende: 
mine søskende og jeg holdt sammen så godt vi kunne. Os mod dem. Der var hieraki og de skulle ikke få os ned med nakken. desværre fik de altså børnene indimellem min søster ned med nakken, un var meget tit syg og jeg jhusker mest at jeg var sammen med min bror. vi stjal tit mad i køkkenet når de havde glemt at låse døren. Og det var ligegyldigt hvad det var.

Tilsidst
tilsidst vil jeg sige at jeg har meget mere at fortælle, men jeg har været gennem mange svære ting mens jeg har skrevet min historie. Jeg har aldrig set mig selv og mine søskende som Glemte børn men det var vi. Jeg drømte tit og ofte om min mor snart kom og reddede mig. At hun havde mange penge.Når min mor og far tilfældigvis kom engang imellem sammen var det et mareridt.

Jeg har altid haft en ubeskrivelig længsel som er svær at definere og beskrive. Og den er hos mig stadig.

Jeg er ganske godt klar over at når der er så stort et hul at udfylde vil det aldrig komme io opfyldelse. Men jeg har lært gennem mit voksenliv, at acceptere at det er sådan. Alle følelser har været gemt og det har jeg drukket mig mod til indtil for snart 7 år siden. Det kostede mit ægteskab men jeg har det godt som tingene er nu. Jeg blev uddanet pædagog og det har jeg været god til. Nu er jeg gået på fleksydelse(ligesom efterløn)   og har fået 2 dejlige børnebørn 2 drenge. Det er et mirakel da jeg selv har mistet 2 drenge. maser af sorg men for pokker også masser af glæde. Min bror døde desværre af kræft på g. af .druk, men min søster og jeg holder stadig sammen.