Følgende er fortalt af en nuværende medarbejder, som har kendt borgeren i mange år. Medarbejderen fortæller det videre, som altid fra borgerens side  har været det minde, der er blevet snakket om.

Der hvor jeg i dag er ansat, bor der en borger, som flyttede i et opgangsbofællesskab i Vejle, da Statens Åndsvageforsorg i 1980 blev nedlagt.

Borgeren er født i 1925 i Vejle. Han boede hjemme til han var 18 år. Han flyttede så til den kellerske anstalt i Brejning på afd. V i 1943. Her boede han på en enogtredive sengs stue, hvor hver borger havde en seng og en skammel til tøjet. Borgeren var først beskæftiget ved gartneriet, men senere med at passe dyrene i dyrehaven. Det er dyrene, borgeren altid i årene efter Brejning altid har talt om med stor begejstring. Både dyrene i dyrehaven og de frie fugle, har fulgt borgeren som et positivt minde fra tiden i Brejning. Arbejdet med og omkring dyrene gav ham livskvalitet og en følelse af at høre til og være nyttig. 

Borgeren har tidligere medvirket i interview i forbindelse med udarbejdelse af bogen "Brejningerødder", om livet på en åndsvageanstalt, skrevet af Lars Herlev, 1977 udgivet af Voksenskolens Forlag. Bogen er god læring. Ikke kun fordi den handler om en kendt borger, hvor du får et indblik i en svunden tid, som borgeren ikke længere husker. Men vi får også et godt indblik i forholdet for de udviklingshæmmede dengang.

I dag er borgeren 88 år gammel. Han er nu så dårligt fungerende, og hører så dårligt, at det ikke længere er muligt, at tale med ham om gamle dage. Men dyrene, dem kan han altid huske.