Beretning om Dalstrup psykiatriske plejehjem hvor jeg har oplevet forandring fra Fattiggård , Anstalt
til og Plejehjem og sidst Dalstrup Centret
Dalstrup plejehjem 1940 –1991
På opfordring fra tidligere og nuværende ansatte pa Dalstrup Plejehjem nu Dalstrup Centret, har jeg fået lyst, måske pligt til at skrive nogle afsnit om mit kendskab til DC (Dalstrup Centret)
Afsnit 1.
Jeg er opvokset i nabobyen, Villersø og har derfra oplevet mange specielle typer af ptt.(Patienter) som jo var benævnelsen dengang. Vi var som skolebørn ofte i kontakt med ptt. som færdes i omegnen og især var der nogle som vi børn fik et meget fortroligt forhold til. Mange af mine skolekammerater som havde bopæl i Dalstrup, havde jo fortalt om disse ptt. som mange steder var i familiepleje hos deres forældre.
Når patt. kom forbi den lille landsby og vi børn havde frikvarter, talte vi ofte med dem. Der var "Baronen " som vi tit fik kongebolcher af ,han havde ud af sine sparsomme lommepenge købt en stor pose som han delte ud af. Ligeledes "Russeren" som viste os hvordan man ud af en gåsefjer kunne lave en kartoffelbøsse , det var en simpel konstruktion. Man stak den tildannede fjer ned i kartofler og lavede en pind som stempel ,et ganske morsom og ufarlig legetøj.
Nar "Kunstmaleren" senere Overtassi kom på sin cykel og havde sin papmachedame med på stangen ,om vinteren kørte han hende på en slæde påmonteret en havebænk som hun stod op af. Vi var imponeret af alle hans opfindelser fra specielle piber og hans dampmaskine.
Når vi var til børnefødselsdag hos skolekammerater i Dalstrup var vi nok lidt beklemte når vi gik forbi anstaltens vagtgård, hvor der lød råb og skrig fra de der opholdt sig i vagtgården , vi sagde dengang " Det er de rigtig tossede". senere har jeg erfaret, at det ikke var uden grund ,at de råbte og skreg.
I årene under krigen var beskæftigelsen meget aktiv ,. Der var kommet ny ledelse da Staten havde overtaget anstalten i 1943 og nu kom det til at hedde Dalstrup Plejehjem.
Der var kommet ny ledelse og især i gartneriet skete der en masse, man bibeholdt nogle af de tidligere aktiviteter f.eks tørveskæring om sommeren og pilekurve og hjemmelavede betonfliser når der var dårligt vejr. Man dyrkede tobak og tørrede det på lofterne hvorefter det blev lavet til cigarer eller almindelig pibetobak.
Der var blevet ansat en meget driftig gartner som sørgede for at områderne blev planeret og tilplantet som det er i dag.
Der var mange ptt. som var anbragt i familiepleje rundt på Djursland. I de fleste tilfælde var det gode familieplejer, men der var også nogle som blev udnyttet på det groveste,men det bemærkede daværende kredslæge og forstanderinden ikke ,de havde i god tid imformeret plejefamilierne om deres besøg og så var alt jo i orden ,eller aksepterede de disse forhold ?.
Sidst i fyrrene sket der en ombygning og under ombygningen blev mange at ptt. overflyttet til andre Statshospitaler b.l.a. Augustenborg og Statshospitalet Riskov. Plejepersonalet( Opsyn) var inden statens overtagelse, personer der havde gennemgået en kort uddannelse og der var kun en enkelt sygeplejerske. Efter ombygningen blev der udstationeret plejepersonale fra Risskov og det ufaglærte blev tilbudt en efteruddannelse på Risskov og kom så tilbage med rang af Plejeassistenter. Som følge af, at min border havde været ansat på Dalstrup siden 1937 fik jeg gennem ham nogle småjob f.eks spillede jeg til Juletræsfester for ptt. og personalet og fik her min interesse for stedet ,men havde på dette tidspunkt ikke regnet med, at det senere skulle blive min arbejdsplads hvor jeg havde 37 dejlige år.
Statshospitalet Risskov
1954 – 1955.
Som nævnt havde jeg haft lidt tilknytning til Dalstrup Plejehjem og da der i avisen ble søgt plejeelever til 1.marts 1954 talte jeg med forstanderinden og hun sørgede for, at jeg fik et ansøgningsskema og jeg blev optaget ,sikkert nok med forstanderindens anbefaling.
Afsnit 2.
Med stor spænding mødte jeg op på oversygeplejerskens kontor, hvorefter turen gik til vaskeriet hvor jeg fik udleveret hvidt arbejdstøj og sort uniform og kasket
Første arbejdsdag var på afd. 18 hvor jeg blev orienteret lidt om arbejdsgangen på afd. . det var en stor omvæltning for en bondekarl, pludselig at stå i den situation at skulle hjælpe gamle senile pat. med at komme i tøjet og i nogen tilfælde være med til at made og bade disse pat.
Da det hændte at der kom lidt på kludeskoene når Morten skulle tisse, var det elevens opgave , at der ugentlig skulle foretages en rengøring af kludeskoene, men Morten mente ikke det var nødvendig og jeg fik et spark i maven og fik senere at vide at det var hans måde at reagere på.
Jeg fik snart eg godt forhold til både pat. og personale og var lidt beklemt, da jeg fik at vide jeg skulle starte på afd. 14 efter 3 md. på afd.18.
Afd. 14 var en afd. hvor man skulle sørge for, at døre og vinduer var låste ,ellers kunne man risikerer ,at pat. forsvandt.
Det var til tider en ret urolig afd. og der opstod tit slagsmål , men jeg var godt beskytte, for det var elevens opgave at passe køkkenet. Jeg fik lært at vaske op og var med til gulvvask på afd.
Da jeg havde været der 1 md. blev jeg spurgt om jeg kunne tænke mig,at komme på Dalstrup Plejehjem, hvor jeg skulle afløse bl.a. Udeplejerne og det mente jeg ,at det var lige noget for mig da jeg så kunne bo hjemme ved mine forældre og optjene lidt kostpenge.
Forstanderinde tilbød mig, at når jeg havde gennemgået uddannelsen på Risskov, så var der en fast stilling til mig.
1.oktober kom jeg tilbage til afd. 14 og oplevede en Juleaften på afd.14. Det var en særlig Juleaften, jeg husker en ganske ung mand der havde besøg af sine forældre og de havde medbragt Juletræ og gaverne den unge mand var kun iført spændetrøje og sad i den store hvide træseng uden madras og sengetøj og ville slet ikke tale med sine forældre.
Jeg var heldig at min søster og svoger holdt Jul med deres børn og jeg var indbudt til at deltage når jeg var færdig på afd.. og det var afslappende at komme i andre omgivelser ,men det varede et stykke tid inden jeg kom over episoden på afd.
Efter Jul kom jeg på afd. 35 hvor jeg mødte Overtassi igen , vi fik om gamle dage og han viste mig sine figur som var meget omhyggelig med. Afd. 35 var en rolig afd. men der var ikke fri udgang, så vi måtte følge ptt. til de værksteder hvor de var beskæftige.
Der var ofte mulighed for at komme uden for hospitalet når vi søndag formiddag gik ture i omegnen .det var her vi benyttede vores sorte uniform og kasketten ,fo i tilfælde af , at én af ptt. ville stikke af, så kunne vi påvise, at det var os der var personale.
Jeg oplevede andre afd. hvor der b.la. blev givet insulin og elektrochokbehandling og kunne ikke forstå, at en person godvilligt gik med til de behandlinger, men de viste sig jo at være effektiv.
Det var også på det tidspunkt, at man begyndte med Largatil behandling, senere Prozil.
Det viste sig snart, at der blev mere roligt på de urolige afd. og der var da også en del som med denne behandling kunne færdes uden for afd.
Elevtiden var for mig en god tid ,jeg havde jo indordnet mig efter datidens måder (Ritualer) som var gældende dengang.
Jeg bestod eksamenen og var nu klar til at drage til Dalstrup Plejehjem til den i forvejen aftalte stilling som plejeaspirant.
Jeg havde under uddannelsen haft forbindelse med en ung pige på Dalstrup Plejehjem og da det gik op for forstanderinden,at vi kom sammen kom hun med en hentydning om, at hvis vi nu giftede os, kunne vi få en af de nyopførte lejeboliger, så det var et tilbud som vi ikke kunne modstå og den 27 august 1955 flyttede vi officielt ind i det lille gule hus som var vort hjem i 11 år.
Afsnit 3.
Jeg erfarede straks , at. gulvkludevævning , fremstilling af papirsposer til lagerforvaltningen m.m. Det betød for daværende hospitalsinspektør, at man på Dalstrup kunne udføre arbejde som ikke var så tillokkende , men betød samtidig også , at der blev tilført Dalstrup besigtigelse nogle midler så der blev etableret nogle gode beskeftigelsesrum på 2 sal .
Daværende leder af beskæftigelsen var lidt af en opfinder og der blev en afprøvet nogle kreative aktiviteter. Der blev lavet træarbejde,horn og benarbejde og hvert år op mod Jul blev der holdt basar som der var stor interesse for blandt omegnens beboere. Det betød også en lille indtjening ,som blev brugt til ekstra gøremål. Som belønning blev der serveret formiddagskaffe og 1 cerut eller chokolade og alle var glade ,i hvert fald dem der var i indendørs beskæftigelse .
Men, der var 3 arbejdshold hvor ca. 30 pat ,ikke fik del af de goder på trods af , at de også producerede vare som indgik i Risskovs forbrug ,f.eks. grønsager,jordbær m.m.
Der var en meget driftig Gartner som havde evne til udnytte den billige arbejdskraft og der blev opdyrket en stor del af mosen hvor der rigtig kunne avles når bare det blev gjort på den rigtige måde. 1 år blev der sendt 5 tons sellerier til Statshospitalet i Viborg og det gav jo en ekstra indtægt til Risskov som administrerede Dalstrup indtægter.
Efter en omfattende modernisering i 1968 var der sket en stor forbedring af ptt.boforhold d.s. , at hvor der tidligere var 52 ptt.på afd.A og 38 på afd D blev der på afd. A indrettet 2 afd.. Stuen blev nu til A.1 til 22 ptt. og 1. sal A. 2 til 21 ptt.. På afd D blev antallet nedsat til 25 ptt.Den tidligere funktionærbolig blev indrettet til 14 ptt. ,den kom til at hedde afd. F. Jeg var selv på både A1 og A2 og sidstnævnte A2 vedtog vi, at nu skulle det være slut med sige patt.(patienter) Nu ville vi fremover sige beboerne for det var de jo.
Jeg fik tilbudet om at komme på den lille afd. F og der befandt jeg godt, det var hovedsagelig selvhjulpne beboere som alle deltog i en eller anden beskæftigelse og da jeg samtidig var blevet tilknyttet gartneriet når boboerne arbejdede der var det som et flexjob hvor man kunne veksle mellem arbejde ude og i afd. arbejdet. Det havde sine fordele, at være på de tildels åbne afd. Der havde i flere år været et samarbejde med Råmosegård Plejehjem især udflugter, ferieophold og fælles fester.
Når vi arrangerede fælles udflugt var det i starten i hver sin bus ,damer for sig og herre for sig, men det viste sig, at der opstod nogle gode bekendtskaber indbyrdes og det blev til fælles ferieophold b.l.a. i Virklund ved Silkeborg. Her havde Kolonihaveforbundet et feriecenter som vi benyttede i mange år. I disse ferieophold deltog også plejehjemmet Fabersvej i Randers, også her opstod der nogle bekendtskaber. Der var 20 små huse hvor der kunne bo 6 beboere i hver og vi arrangerede festaften med forskellige indslag, 1 aften var der fælles bankospil, 1 anden aften talentaften , især sidstnævnte var hyggelig, her kunne man rigtig slå sig løs ,enten med en sang eller en god historie. Det hele sluttede med en stor høstfest hvor vi blev rystet godt sammen.
Udenlandsrejserne blev også planlagt mellem de 3 plejehjem og i mange år havde jeg fornøjelsen at være med på disse ture. For at få råd til disse rejser skulle vi jo skaffe penge idet beboernes lommepenge ikke altid slog til . Vi havde mulighed for at skaffe ekstra penge ved at anskaffe en beskæftigelse som gav in indtjening som blev fastlåst i en aktivitetskonto hvor beboerne kunne søge om tilskud.
Beskætigelsesterapien fik nu overdraget opgaven til at skaffe godt lønnet arbejde som vore beboere kunne magte, der var pindeflag ,tøjklemmer og limning af røntgenkuverter . m.m.. Det viste sig, at vore beboere godt kunne klare lidt mere avancerede opgaver . Vi fik kontakt til en trædrejer i Bønnerup og for ham skulle vi montere kroge i gardinringe ,det var en produktion som foregik på afd. og vi fik på afd. F fremstillet det nødvendige udstyr så produktionen kom i gang.
Men, der er altid nogle beboere der ikke har lyst til disse aktiviteter, men hellere vil arbejde ude f.eks rengøring af området,hjælpe i gartneriet o.s.v.. De havde ikke disse muligheder for at optjene til ferieophold m.m.
I gartneriet var der begrænsede muligheder for udføre disse nye aktiviteter og der blev enighed om i gartneriet, at der måtte ske en udvidelse af beboernes aktivitetsrum. Man havde tidligere været henvist til små rum som også blev brugt til andre formål, men det var ret utilfredsstillende men ved hjælp af tegninger og gode argumenter lykkedes det, få et dejligt lokale i Avlsgården(Gartneriet).
Her havde vi mulighed for, at skabe en bred vifte af beskæftigelsesmuligheder ,dem der ville gå i haven kunne i vintermd.og når det var dårligt vejr kunne benytte det nye lokale og på den måde være med til at optjene midler til aktivitetskontoen.
Udeterapien
Det lokale var meget fleksibel med køkken ny vaskerum med toilet, og plads til Overtøj til dem der havde lyst til arbejde i gartneriet. De beboere som ikke kunne arbejde i gartneriet, fik mulighed for lave diverse monterings opgaver f .eks montering af lamper fra lampefabrikken i Assentoft , og et projekt hvor vi fik en stor contejner med småkager som skulle forsynes med nye mærkater.
Nogle af de ældre, som ikke deltog i montagen fik en overkommelig beskæftigelse vi startede produktionen af genbrugsreb .
Mange landmænd havde store mængder af halmballesnor som bare skulle brændes ,og det kunne vi bruge. Først band vi dem sammen og med en selvfremstillet maskine gik produktionen i gang. Salget gik godt og mange landmænd og der kom penge inde på kontoen som tilskud til før nævnte rejser.
"Udeværkstedet" blev navnet på disse lokaler og mit det blev belønnet med opnormeret stilling som afdelingsleder. Sideløbende blev jeg aktivitetsleder og skulle i samarbejde med beboerrådet arrangere fester og aktiviteter i "Tagskæget". Tidligere var der Terapien som var flyttet ned i stueetagen. Der havde tidligere været en sygeafdeling, her var der stadig de store sovestuer og de beboere blev flyttet over på A1.
Vi er nu nået frem til tiden, hvor jeg var pension berettiget, og fratrådte mit job d. 1.marts 1991. som 60 årig.
Afskeden blev fejret i festsalen med en reception og det var så slut efter 37 gode år på Dalstrup plejehjem / Dalstrup centret.
