Så gik den stille sommer uden jeg husker ret meget af den. Få ting, som gjorde indtryk på mig var ; folk, som tidligere standsede op og gav tid til snak for enden af haven, hastede nu forbi . På et tidspunkt fik jeg et bind om den ene arm, et gult et med 3 sorte prikker , ligesom blinde brugte dengang … En dag kom min mors faster på besøg , sammen var de ved at pakke en kuffert … jeg stod og kiggede … undrede mig over , mit tøj og en kludedukke blev pakket ned , min mors ansigt var sorgfuld ..faster trøstede, som hun bedst kunne og hjalp til … men hvad de talte om , forstod jeg ikke , kunne jo ikke høre dem....
En dag i august kom der så en sort lillebil med chauffør og min farfar i. I bilens bagagerum blev kufferten lagt. Ind i bilen kom mor , far og jeg ...vi kørte og kørte..billeder og erindringen, deraf er bort …. fortrængt ??... Langt om længe stoppede bilen. Vi var kommet til et hvidt hus ..Internatet med tilknytning til døveskolen. Vi gik derind , jeg mellem mine forældre , derinde blev vi modtaget af en dame, som skulle vise sig at være plejemor i dette hus .. der var mange børn... igen pludselig var mine forældre og farfar væk …??? nu var der jo noget at kigge på , børn der legede udenfor …men men.. Den første nat sov jeg sådan set ikke, trods trætheden , forstod ikke hvorfor jeg var der. Havde jeg været uartig? Var jeg kommet på børnehjem ? Ordet børnehjem havde jeg hørt flere gange, dengang jeg kunne høre og i negativt betydning, nemlig at uartige børn kom der .. hørt voksne snakke om at nu var den og den kommet på børnehjem, han /hun havde stjålet , opført sig forfærdelig , eller forældrene var døde osv. osv. i den dur.. Havde jeg virkelig været så slem ? At mine forældre ikke ville have mig mere ? Tanker roterede rundt i hovedet ikke kun denne nat ,men mange andre nætter i årene fremover….
Dagen efter stod vi på rad og række uden for huset . En pige fik besked på at holde mig i hånden,sammen gik vi ned mod en stor rød bygning, som skulle vise sig at være min skole… Vi stod på rad og række uden for skolen og gik efter tur op i en klasse... Blev vist derind og skulle sætte os ved bordene ... To voksne mænd kom og gik rundt, hen til hvert enkelt barn også hen til mig. Underligt nok forstod jeg den ene, han spurgte om, hvad jeg hed? Jeg svarede med mit fulde navn , kom straks i tanke at min far, dengang jeg kunne høre sagde , at hvis folk spurgte; skulle jeg bare sige mit fornavn og efternavn .. og gav så besked om det til den mand . Vi børn blev så delt op i 3 klasser , denne mand jeg forstod, blev min klasselærer. Jeg blev glad for at komme i skole hver dag , trods jeg ikke forstod ret meget af, hvad der foregik. Nu blev tavlen brugt meget den gang og der var en del billeder, hvor der blev sat ord under og vi børn skrev af ..
En ting husker jeg … et billede af en ost … læreren pegede på billede, derefter på sin mund og sagde O S T = ost… Jeg var som barn meget jysk , talte jysk , kiggede på ham og sagde O S T siger ”it wost”! Det blev jeg stædigt ved med at sige. . Han kom hen til mig , satte sig ned … pegede ud i luften og sagde hjemme wost … pegede nedad ; her ost... på den måde lærte han mig mange ord og forståelsen for, at her talte man sådan(rigsdansk)og i Jylland sådan ...Han gav mig lysten til at læse … På internatet oplevede jeg mange ting ,som jeg stadig den dag i dag gysser ved tanken over … En dag var vi alle på vej op ad trappen til et værelse , da blev jeg af en af personalet hevet ned og fik en lussing .. hvorfor ?? jeg ved det stadig i dag ikke hvorfor … jeg fulgtes bare med de andre …En dag var der noget mad jeg ikke kunne holde i mig, fik besked på at blive siddende og spise op også det opkastede …
Så kom efterårs ferien … sammen med en lærer og nogle elever , rejste jeg med tog. Havde et skilt på om halsen , hvor der stod mit navn og stationen jeg skulle af .. .Tarm .. da læreren fulgte mig ud af toget, stod min far der på perronen. Jeg var overrasket over at se min far .. havde jo ikke forstået, jeg skulle hjem, at det nu var ferietid … Jeg tilbragte en dejlig uge hjemme ,at være hjemme i kendte omgivelser og hos far og mor samt lille søster, hvad kunne være bedre … En dag ville jeg vise min mor , jeg kunne læse, tog min ABC frem.. der oplevede jeg min mor, der havde gået i en landbyskole i 7 år , kunne være pædagogisk og forklare noget, jeg ikke kunne få lærerne til at fortælle mig. På skolen i artikulations timerne ville læreren have mig til at sige y og jeg udtalte det som u... Min mor pegede på sig selv og sagde morfar.. jeg forstod morfar .. nu sagde hun telefon og holdte knyttet hånd for øret .. straks var jeg med på den og udtalte 4 Y (det var min morfars telefonnr.) ja , sagde hun og pegede så på bogstavet Y... et andet ord var Lise... der udtalte jeg Line … mor prøvede igen , tog så min dukke frem og sagde ??? nu var jeg med på det og udtalte det rigtigt Lise... bare sådan nogle små ting hjalp mig med at forstå og udtale bogstaver og ord jeg kendte men grundet mit høretab havde glemt hvordan det udtales..
En ikke positiv oplevelse fik jeg dog i den ferie... en dag ville jeg ned og besøge gårdmandens datter, som jeg havde leget meget med før jeg blev døv. Løb glad derned . Bankede på døren .. hvad skete der ? Gårdmandens frue , åbnede døren på klem, stak mig et æble og smækkede hastigt døren i. Der stod jeg måløs og forstod intet … Alting får sin ende. En dag havde far gjort motorcyklen klar … kunne se der skulle ske noget .. mor smurte madpakke .. og jeg blev puttet i sidevognen på motorcyklen godt indpakket ..nu forstod jeg, jeg skulle væk igen... hvad havde jeg gjort ..??? Madpakken smuglede jeg ud af tasken og ned i køreposen, ville ikke have den med , troede at far, så ville komme med den og jeg ville få ham at se igen. …
Nu tilbage til skolen igen .. hver dagen begyndte .. ikke alt var lutter lagkage... jeg kunne ikke forstå mine kammeraters snak .. prøvede at bruge fingrene til tegn .. bare at jeg ville fortælle noget med 10 .. og løftede jeg begge hænder for, at vise jeg mente 10, så blev jeg afbrudt og fik stukket tegnet 10 ind i hovedet …. meget kørte rundt i hovedet på mig … savnet af forældrene og søsteren pressede også på ... Jeg var bestemt ikke glad for at bo på internatet , der skete ting jeg ikke forstod og ting der var afskrækkende på mig … hver morgen skulle vi stå foran vor seng. Plejemoder løftede dynen for at se om nogle havde tisset i sengen... En pige var sengevædder , hun havde matros kjole på den dag ,jeg husker . Plejemoder løftede hendes dyne, hev i hende og trak hendes hoved ned i sengen... pigen blev nu vred , tog sin fløjte op af lommen og fløjtede .. plejemoder for sammen, hev fløjten af hende.. En anden dag fik vi tomatsuppe med makaroni , jeg kunne ikke spise det det sammen kunne en anden pige Lis heller ikke … vi blev begge to sendt ud i køkkenet , hvor der var dækket op med aviser og vor tallerken, fik besked på at spise ..vi kunne ikke, sad fortvivlende og bare kiggede på hinanden og suppen . Så skete det , døren var åbent og ind kom hendes far.. Han havde fået fri og ville overraske sin datter med et besøg … Nu er hendes familie døv, og de kunne snakke sammen. Faderen spurgte straks , hvorfor sidder I her.. Plejemor vimsede undskyldende rundt og sagde en masse .. ??? vi slap for at spise .. men dette havde gjort en indtryk på hendes far... efter jul flyttede hendes familie til Nyborg... Nu var det ikke kun Lis, der flyttede fra internatet .. Min far som var fængselsbetjent var heldig at få et job på Nyborg stats fængsel ... Det betød mine forældre og søster flyttede til Nyborg i slutningen af januar 1953 … jeg blev hentet på internatet samme dag, de kom til Nyborg ...vi boede i en et værelses lejlighed i starten … men pyt vigtigst af alt var at vi var sammen .. og jeg var kommet hjem.....
Lis og jeg holdt sammen og gør det den dag i dag …. Hendes familie er den, der trak mig ind i døvemiljøet , trak mig ind i døveforeningen til juletræ mm. da jeg var barn .. Lis og jeg kom til at gå i samme klasse for en kort tid .. gik så hver vore veje … men holdte forbindelsen vedlige mere el. mindre i ungdoms årene . Senere i livet blev hun gift med min mands klassekammerat og sammen tog vi på cykelture rundt i Danmark , så os om i verden mm...
Trods den hårde start på Nyborg døveskole har jeg fået et godt liv som døv... jeg siger ikke, det er dejligt at være døv, nej … bestemt ikke... men jeg har accepteret jeg ikke kommer til at høre igen, prøver at se positivt på livet … Var jeg ikke blevet døv, havde jeg ikke mødt Lis og hendes familie(døv - Nyborg elever, også bedsteforældre plus en onkel m.fl.) og ej hellere ikke min mand gennem 43 år...
Vera E. Danielsen ...
