Episode fra ca. 1983. Hvor jeg var ansat som plejer på Sct. Hans Hospital i Roskilde.

Jeg var på Gerontopsykiatrisk afd. F2, hvor vi arvede en jødisk kvinde som blev flyttet hver 3'måned til en anden afd. Det var et skift på 4 afd. under afs. F

Vi havde 2 ældre overlæger, den ene overlæge skulle pensioneres og ville gerne at vores afd. ville tage hende og at hun blev hos os.

Hun havde mistet sin familie under 2´ Verdenskrig i en koncentrationslejr, havde for at overleve spist sin egen afføring. Hun var ikke dansker og der var sprogproblemer. Hun var meget skrigende og råbte om hjælp hele tiden.

Vi holdte et personalemøde, og blev enig om at vi havde overskud til at pleje og passe hende. Vi fik en sengeplads nedlagt, så hun fik sin egen stue, hun havde fået amputeret begge ben. Havde kørestol og lift til den daglige pleje.

Afd. blev fredet. Det var ellers i de tider hvor der skulle ændres en hel del, da vi fik ny overlæge.

Tænk det gik bare så godt, hun blev mere rolig og hendes uro stoppede. Vi fortalte at hun skulle blive hos os. Hun kom op ad sengen, ud af sin sengestue, blev mere social. Hun kendte os, selv om hun gav os det samme navn. Vi fortale at vi kunne lide hende, hun græd. Hun havde en søster som boede i USA. Denne søster kom 1 x på besøg, og kunne mærke at hun var glad. Vi gav søsteren kaffe og aftensmad, selv om vi ikke måtte.

Det andre afd. Spurgte om vi kunne holde hende ud, og var overrasket når vi sagde " at det gik godt."

Samme år var der en pt. som havde været indlagt på SHH i mange år. Og da vores afd. havde succes , arvede vi hende. Grunden til hendes flytning var også en ny overlæge og lukning af afd.
Hun faldt hurtig ind i vores rytme, og fik pligter med at tørre borde af, gå i kiosken og hver fredag gik hun på besøg, hos Håndværkerne og sang for dem og fik en lille skilling for sangen. Dengang fik pt. lommepenge og hun røg. Der var flere faste ritualer som skete hver fredag. 1 tube tandpaster og måtte købe 2 pk. cigeretter, og slik for 20 kr. Så var hun klar til weekenden. Hun havde en ven Svend Åge, vi så ham aldrig for han boede i kloakken og vi skulle obsevere hende, når hun havde spist hun tog noget mad og skyllede det i toilettet til Svend Åge. Han fik også tøj og aviser denne vej. Så vi havde tit besøg af blikkenslageren, og nede på renseningsanlægget kom de med tøjet som Sven Åge ikke havde brugt.

På denne afd. var jeg i 8 år og vi havde en god afd. spl. Vi er stadig 4 personale som mødes et par gange om året.

I 1997 kom jeg på en lukket modtager mandsafd. der havde vi den bedste afd. sygeplejerske, hun havde været på den afd i ca. 30 år, med et trofast personale. Hun havde et stor personale, da vi var højt normeret, vi var ca. 30. Hun havde lavet en arbejdsplan, hvor vi havde 2 uger fri hver 10 uge. Vi havde også fri weekender. Hvis vi havde valgt fri i uge 2 & 3 så havde vi fri uger i uge 12 & 13 . Uge 22 & 23 Uge 32 & 33 Uge 42 & 43. Det var 2'0g 3'hold's timer og helligdage som blev brugt til den plan. Så når vi mødte ind fra de 2 fri uger, havde vi 8 uger med alm fridage og hver anden weekend. 1 x om året om sommeren havde vi 5 dage ekstra fri. Det var vores sommer ferie. Og hver år i nov. valgte vi nye uge, så de virkede fra nytåret. Der var altid 2 personale der havde fri uger ad gangen. Vi var 5 personale i A/ vagt og 3 om natten + en fælles trisse. Det var personale pleje på 1'klasse. Desværre da afd.spl. gik på efterløn. Da der kom en ny, blev det ændret og personalet begynndte at rejse og afd. måtte lukke. Den åbnede igen som retspsyakrtisk afd.