Jeg er fra Sønderlund, som hørte under Sct. Jørgens sogn. Min moder har taget uddannelsen som plejerske på kurhuset ca. 1936. Hun har givet museet de billeder, der blev taget af det hold, der blev uddannet.

Min moder har fortalt om forholdende dengang, og de var voldsomme.

Hun blev forlovet med min far, der dengang var portør eller arbejdsmand. Ud fra de fotos jeg og museet har, kan man se, at han har hvid jakke og kasket på. Han har kørt med mad og hentet affaldsmad, som blev samlet sammen i et hus nede bag varmecentralen. Derefter blev det kørt ud til grisene på Parsalgården [Parcelgården]. Det har jeg og museet billeder af.

Han har arbejdet på vaskeriet i mange år og har fortalt mange historier derfra. Det var utrolige ting, der blev sendt sammen med vasketøjet. Der var en væmmelig historie om kunstige tænder i en gang bræk samt forskellige kunstige lemmer. Alle tænderne blev samlet i en kasse, hvor patienter kunne komme og prøve, hvilke der passede bedst.

Alle arbejderne havde et godt sammenhold. Det viser alle de billede jeg og museet har. De arbejdede forskellige steder på S.H.H, boede ikke så langt fra hinanden og de fleste kom også sammen. Min mor og far byggede hus på Sønderlundsvej. Deres nabo var slagter på S.H.H, og hans kone var plejerske der. Sådan kunne jeg blive ved.

Nogle gange skulle jeg ned til min far med en besked. Der var en god tur på ca. 2 km. ned til vaskeriet ned forbi Sønderhus, hvor patienterne gik indenfor på græsplænen. De råbte og skreg og talte med sig selv, for de hørte jo stemmer, men det vidste jeg ikke dengang. De havde store luffer på for, at de ikke skulle skade dem selv eller andre. Vores huslæge hed Dr. Hansen. Han boede i det hus hvor Finn Jørgensen havde boet, og der har jeg været med min mor og far.

Dengang vi var børn kunne man købe forskellige ting, som patienterne havde lavet. Jeg fik en grøn trillebør af træ, og min søster fik en dukkevogn. Der var mange ting. B.la. en papegøje, der gik ned ad to pinde. Det værste jeg var udsat for som barn, var da jeg gik i skole sammen med skovfogedens søn. Vi fik lov til at klappe, når der var jagt. Så gik vi op ad en skrant, og deroppe stod en cykel, og ved siden af den var der en dame, som havde hængt sig. Så kom skovfogeden og skar hende ned. Da hun ramte jorden med ansigtet, røg huden af kraniet. Det glemmer jeg ikke.

Da jeg var barn, gik plejere og plejerskerne ture med patienterne, ligesom man gør med børn. Nogle patienter gik også alene. Der var en der gik med det ene ben på gaden og det andet på fortovet. Der var også en der gik og samlede skodder op og stoppede dem ind i en pose på maven. Der var en patient, der lavede ting af sølvpapir, han kom fra Boserup. Der var en der gik i sort tøj med et hvidt lommetørklæde over armen. Han var en meget høflig mand. Han spurgte forretningerne, om der var noget arbejde til ham. Der er mange at fortælle om.
Min far var vægter til sidst. Han gik på kvindehospitalet. Han var sådan en person, hvor alt skulle gå efter en lige streg. Naboerne kunne stille uret efter når han kørte på arbejde, og når han kom hjem igen.

Jeg kan også huske ishuset ved indkørslen til Køpskoven. Der blev savet isblokke ude i søen ved kurhuset til alle køleskabene om sommeren. Det har min svigerfar været med til. Han var kedelpasser på varmecentralen, og han har også hentet kul og koks på banen med hestevogn og til brændepladsen ved vægten. Han har delt brænde ud til lægehusene og madspande til lægerne.

De ansatte på S.H.H. kunne få et dejligt bad en gang om onsdagen. Der var en patient, som blev kaldt sæbis, som delte et stk. sæbe og en tot trætvæst ud. Hvis man gav ham 10 øre skrubbede han en på ryggen. Min mor fik karbad.

Når vi kørte hjem skulle vi over på Østerkøkkenet til Arnold Nielsen, som var slagter. Nede i kælderen havde han hvidtøl på anker, og det fik vi lov til at smage. Det var vores nabo. Jeg fandt engang et billede fra køkkenet, hvor de holdte julefest. Det har museet.

Der hvor S.H.H. har deres vandboringer på engen udenfor vestporten, løb alle børnene på skøjter om vinteren. Der var ikke mange steder, hvor man kunne det, og der var så også arbejdernes børn. Der var mange nede fra Vesterdal. Det var boliger, der hørte til S.H.H. og dem gik vi også i skole med. Arbejdernes fagforening holdte et stort juletræsarrangement på Fjordvilde, sidenhen vesterkøkken, hvor de også var med.

Nogle af lægernes børn har jeg også gået i skole med og er blevet konfirmeret med. Jeg har også leget med dem på hospitalet oppe på slottet. Sadelmager Jensens søn Villy var en flink dreng. Leif Bernsens far arbejdede ude i Boserup, så derude legede jeg med Leif. Vi gik i skole sammen, og hans søskende gik i skole med min søster. Han havde også en bror, der blev bager, ligesom jeg også var.

Der var et stort køkken vest. Der har jeg været flere gange med min far. Der var mange patienter, der arbejdede der, og der var store bunker af alle slags grøntsager. Der sad en masse damer og skrællede kartofler og gulerødder og sellerødder. Der var ingen maskine til det, men patienterne var utroligt glade, og de ville så gerne kramme en. Det var væmmeligt, for de var våde og havde så store bryster. Det var man ikke vant til, men det tager man ikke skade af.

Min far kørte mad ud i store kasser med hjul. Dette har museet et foto af.

Der var engang en stor ildebrand i stakladen. Hele himlen var rød. Alle, der var ansat på S.H.H., skulle møde op, når der var ildebrand, så der var mange, der stod op og kørte på arbejde, og så var der godt nok ikke engang brand på hospitalet.

Hospitalet var selvforsynet med grøntsager af alle slags. Når man cyklede forbi markerne hvor de gik og høstede, ville patienterne gerne smage grøntsagerne med os. Så kunne man godt nok smage de ting, de høstede, men dem der passede dem råbte højt. Det var på den mark overfor fodboldbanen, og derefter kom valnødderne og hasselnødderne. De fleste børn fra Roskilde har nok været der.

Jeg har også samlet kastanjer på S.H.H. Der var en købmand Larsen oppe i Jernbanegade, som købte dem for 10 øre kg. Dem solgte han til Godsejerne til vildtet.

Som barn kom jeg til Køpskovsbal. Det var sjovt. Der var pyntet op på lange borde med blomster. Det var dallier og utroligt flot. Så fik vi saftevand og boller med rosiner i, og der var et orkester fra København, der spillede op til dans. Når der var blevet danset lidt, kunne man høre på musikken, at der var øl og vand af mærkerne Stjernø og Star. Det var Københavns bryggeri, der lavede det.