Om mine forventninger til min praktisk på KK herberg i Århus:
1.11.1969 startede jeg på uddannelsen til diakon/ socialpædagog på Diakonhøjskolen i Århus. I den anledning kom jeg i praktik på Kirkens Korshærs herberg i Århus pr. 1.5.1971, som Diakonhøjskolen havde anvist som min praktiskplads. Jeg havde ingen forud kendskab til et arbejde med hjemløse udover, at der ved siden af min folkeskole i Viborg lå et Svendehjem for hjemløse mænd. Desuden lå der også i vort nærområde en arbejdsanstalt, hvor hjemløse, landevejsridder og lign. boede. De havde udenfor anstalten et sted, hvor de drak deres billige vin, øl og sprit. Bla. disse husker jeg en stodderkonge Peter Bjørn, som var en meget kendt person i Viborg. Stedet lå ved den fodboldbane, hvor der var frit adgang til for os børn og unge.
Selvom jeg ikke havde en særlig kendskab til disse mennesker, så hoppede jeg ud i opgaven og blive rigtig glad for arbejdet.

HVAD ER ET HERBERG OG HVEM VAR BEBOERNE?
KKHerberg i Århus var oprettet i 1956 i både en gammel med flere sengsstuer og en ny bygning med 27 enkeltværelser, der var plads til i alt 48 mænd. Det var især ældre alkoholikere med et langt liv i misbrug, som havde medført en del problemer og en maginalisering. De var ofte løsarbejdere på forskellige arbejdspladser. De var ofte blevet skilt og uden kontakt til deres familier. De overnattede på herberget for en enkelt nat eller over en periode. Enkeltværelser var med gode senge, et bord, en stol og en knag på væggen til tøjet. Beboerne kunne leje en nøgle til deres dør, men ikke til hoveddøren, som blev lukket og låst kl. 23,00 til 7,00 morgen. På alle værelser var der 2 store tæppet og en hovedpude, samt sengelinned og et håndklæde som blev skriftet hver 14 dag.. Der var toilet på hver etage og et baderum i kælderen.

HVERDAGEN:
Der var indskrivning hver dag fra kl. 16,00 og fremefter. Der skulle betales forud for overnatningen. Der var adgang til toilet, bad, selvbetjeningskøkken, marketenderi, spisestue, tv stue og opholdsstue. Der var få medarbejdere med en forstander, som boede i stueetagen med sin familie, samt en eller to forpraktikanter og en diakonelev. Om natten havde forstanderen vagten fra kl. 23-07.

DAGSRYTMEN:
Kl. 7.00: Morgenvækning og alle skulle stå op inden kl. 8,00 og havde forladt deres værelse.
Åbning af alle fællesrum og selvbetjeningskøkkenet.
Kl. 7,30- 8,00: Åben i marketenderiet for salg af morgenmad, kaffe og the. Der var gratis udlevering af mælk fra det lokale mejeri.
Kl. 8,00 – 10,00: Udskrivning og rengøring af toiletter og værelser.
Kl. 10,00 – 10,15: Formiddagskaffe for personalet.
Kl. 10,15- 12,00: Fortsat rengøring og forfalden arbejde.
Henter varm mad til de boende pensionister fra et nærliggende plejehjem.
Kl. 12,00 – 16,00: Fri eller møder igen kl. 16,00-
Kl. 16,00: Aftenvagten begynder ofte alene vagt, dog boede forstanderen med sin familie i stueetagen. Gør klar til aftenvagten, dækker kaffebord i tv. Stuen med 3 stk sukker på hver desserttallerken.
Kl. 16,30 – 17,30: Åben for indskrivning og modtagelse af evt. nye beboere. Alle beboere har et beboerkort med får personlige data, som skulle stemples hver aften og tjekkes ved godnatrunden.
Kl. 17,30- 18,00: Åben for salg af madvarer i marketenderiet og bla. salg af cigaretter i styk vis. Mv.
Kl. 18,00 – 18,30: Spisepause for personalet.
Gør klar til aftenkaffen, hvor der smøres et antal stykker franskbrød med marmelade.
Kl. 19,00 – 20,00: Åben igen for indskrivning og evt. betaling.
Kl. 20.00 – 20,30: Aftenkaffe i tv. Stuen.
Kl. 20,30: Tv slukkes og der holdes aftensang med en andagt og slutter med Fadervor og en sang. Derefter tændes tv. igen. Der ryddes op og vaskes op efter aftenskaffen.
Kl. 21,30: Medarbejderen drikker kaffe hos forstanderen og hans familie, hvor dagen arbejde blev drøftet.
Kl.22,00 -23,00: Åben på kontoret igen.
Kl. 22,45: Alle fællesrum og tv stuen lukkes og der siges godnat og sov godt til alle beboere. Tjekker om alle beboere er hjemme.
Kl. 23,00: Beboerkortene tjekkes og man går hjem, da forstanderen har nattevagten mellem 23- 07.

Bemærkninger:
Der måtte ikke indtages eller medbringes øl og spiritus, da husorden skulle overholdes. Blev den overtrådt fik man en advarsel med muligheden for forbedring. Næste gang var det 3 måneders karantæne med muligheden for, at man kunne begynde på en frisk og alt var glemt, når karantænen har udstået.
Der kunne opstå uenighed mellem beboerne, og det kunne ende med et slagsmål, hvor vi havde valget imellem at gå imellem dem eller ringe efter politiet. De blev ofte ret hurtigt gode venner igen, hvorefter de gik udenfor området og drak en forsoningsbajer. Enkelte beboere drak kogesprit, som de havde blandet op med en sodavand eller lign. Ved indtagelsen af kogespritten kom der altid en meget kraftig krops lugt, som lugtede i retningen af kattetis. Der var især mange ældre alkoholikere mellem beboerne, hvor flere af dem havde haft gode job og stillinger, men havde via deres store misbrug mistet både arbejde og familie.

SOCIALE RELATIONER:
Der var et godt forhold mellem beboerne og medarbejderne med stor gensidig respekt for hinanden. Beboerne var afhængig af et sted, hvor de kunne bo, og medarbejderne udviste stor omsorg og hjælpsomhed med en næstekærlighed som udgangspunkt. Der var stor opmærksomhed, hvor især de beboere med et misbrug af kogesprit, fordi de lugtende meget ilde, og de var ilde set af de øvrige beboere, da deres kropslugt og sved hang ved dem og deres tøj.
Beboerne boede der i starten ofte op til 3 måneder, dog boede de beboere med pension igennem lidt længere tid, hvorved vi som personale fik et godt forhold til dem. Jeg husker bla. en tidligere plattenslager, som rejste rundt og spiller kort på værtshus og lign. Steder. Han havde altid sin overarm fyldt med billige urer, som han solgte på de omtalte steder. Han var altid velklædt i forhold til de andre beboere, han gik altid i hvid skjorte. Ham fik jeg et særligt forhold til, da han under opholdet havde et dårligt ben, som jeg havde i sæbevand en eller to gange om ugen. Han endte senere med at flytte ud i egen pensionist bolig, hvor jeg også besøgte ham igennem flere år.
Medarbejderne bestod af forstanderen, 1 forpraktikant, 2 diakonelever. Der blev ikke holdt personalemøde, men i forbindelse med formiddagskaffen og aftenkaffen hos forstanderen talte vi meget om arbejdets art og form

BEHANDLING, TERAPI OG TRÆNING:
Der var kun tid til den nødvendige omsorg underopholdet, hvorved den faglige tilgang og indsats blev udført i omgangen og betjeningen af beboerne. Stedet var præget af Kirkens Korshærs værdiggrundlag med respekt for den enkelte beboer. I samtalen med forstanderen lærte vi meget om omgangen og samværet med beboerne, men der kunne være behov for en mere faglig tilgang, men det var der ikke tid til. Aftenkaffen og herved samværet med beboerne var en af dagen højdepunkter. Aftenandagten og aftensangen var også et højdepunkt, som var præget at den omtalte Kirkens Korshærs syn på næstekærlighed, som her blev levet ud med respekt for hinanden.
NB: Jeg oplevelse selv, at blive vist respekt af beboerne, og det møde med de hjemløse blev udgangspunktet for mit videre virke med de hjemløse.

TVANG OG STRAF:
Der var udarbejdet en husorden, som beskrevet de få regler, der var for beboerne. Hvis husorden ikke blev overholdt, så fik man en advarsel og ved gentagelsen fik man 3 måneders karantæne, hvor man blev udskrevet. Man kunne så komme tilbage og begynde på en frisk. I starten kunne vi godt finde på at konfisker deres spiritus ved at hælde det ud. Jeg husker, at jeg en gang hældte en flaske dyr whisky ud for næsen af en beboer. Det var en handling, som jeg ikke brød mig om. Senere blev disse metoder ændret til det bedre, således at de ved afrejse kunne få det udleveret igen.

INDIVIVUELLE RETTIGHEDER:
Der var en lås på alle døre, hvor beboerne mod betaling kunne leje en nøgle til deres eget værelse, men ikke til hoveddøren, som blev låst indefra mellem 23- 07,00, så beboerne skulle være hjemme på dette tidsrum. På enkeltværelser havde beboerne også deres egen bagage, men ved deres ankom havde de ofte kun et par plastposer med.
Beboerne kunne vaske deres tøj i et vaskehus i kælderen. Beboerne kunne også godt have gæster i mindre omfang efter tilladelse hos medarbejderne, dog helst kun i opholdstuen. De måtte ikke have besøg af deres børn under 18 år, men det kan vel forstås ved at de fleste beboere var berusede.

NORMALISERING:
Hvad er normalt for en person med et helt anderledes liv med et misbrug, med en dårlig opvækst og deres svære livsforløb? Deres misbrug og problemer har ofte isoleret dem i forhold til andre mennesker. Senere kom der mere fokus på, at man skulle hjælpe dem med deres problemer, og der kom gang i udflytningen til egen bolig, men det var svært, fordi de aldrig havde levet et normalt liv, som vi andre. Man kan jo ikke forvente, at mennesker som ikke har levet et unormalt liv, at de så nu skulle leve et helt normalt liv. De skulle lærer bo igen gennem opgangsfællesskaber og lign. Med en støtte til det videre liv. De havde også svært ved at skaffe sig nye venner, når de flytter ud, da de jo kun har kendt til misbrugsmiljøer.

REFLEKTIONER:
Jeg har valgt at skrive om min praktiktid, fordi den var med til at give mig indsigt i de hjemløses liv, den var også med til at forme min faglighed, nemlig der hvor der var et behov for udvikling af fagligheden, for det var der behov for. Desuden fik vi jo også Bistandsloven i 1976, som fik stor betydning for indsats fremover for de hjemløse. Jeg fik efterfølgende ansættelse som socialmedarbejder på KK herberg i Århus til 1984.
Mine refleksioner over det daglige arbejde, har altid været en god måde at udvikle det faglige arbejde på. I et arbejde med socialt udsatte og hjemløse, er det ikke nok med et varmt bankende hjerte, NEJ der skal være faglige medarbejdere ansat.

Personlig data:
Uddannet diakon/ socialpædagog fra Diakonhøjskolen i Århus, 1,4,1973.
Jeg har arbejdet følgende steder:
1.5.1971 – 30.4.1972: I praktik på Kirkens Korshærs herberg i Århus( incl. Delvis 4 mdr. i KKs byarbejde i Århus)
1.5.1972- 31-3-1973: Afløser samme sted.
1.4.1073 – 30.6.1984: Socialmedarbejder på Kirkens Korshærs herberg i Århus.
1.7.1984 – 30.4. 2012: Forstander ved Kirkens Korshærs herberg i Odense.
1.5.2012: Gik på folkepension.
Holder en del foredrag over emnet: Mit liv med hjemløse i over 40 år.

SKREVET AF JOHN SKOVHUS NIELSEN, Højby, 5260 Odense S.