En tidligere kustode på museet Sødisbakke Mariager, har lavet en beskrivelse af forholdene på en afdeling i 1956. Hun startede selv på Anstalten i 1956

Beskrivelse af forholdene:

Ifølge avisudklip fra den tid, var der 210 beboere på institutionen, skønt den kun var normeret til 170 klienter. En massiv overbelægning.

Klientellet var blandet, der var spastikere, mongoler, blinde, døve, psykotiske, mange var multihandicappede osv. Der var dårligt og godt fungerende blandet sammen. Fysisk og psykisk handicappede dækker over mange lidelser.

Små grupper, eller enkelte personer, der krævede specialviden, for at man kunne hjælpe dem, kendte personalet ikke.

Eks. Der var i gruppen: døve, blinde, døvstumme, døvblinde, beboere uden verbalt sprog, spastikere epileptikere osv. listen var lang, og alle havde de særlige behov, som personalet ikke kendte noget til, de basale blev dækket: Ro – renlighed -regelmæssighed det var nøglen til dagligdagens arbejde.

Personale og beboere var en del af et hierarki, hvor alle kendte sin rolle, kom man ud af kurs, blev der straks gjort opmærksom på det.

Forholdene var selvsagt meget klemte, med den massive overbelægning, men trods det, var det for nogle beboere en fordel, at de kom på institutionen (overlæge G.Vad Vodskov) holdt på, at så mange som muligt, skulle være i husene, han havde set så store behov, inde i Ålborg, hvor mange levede under trange kår.

Det er altid en sorg, at få et handicappet barn, men på det tidspunkt, var det flovt, at have et "åndssvagt" familiemedlem. Man talte helst ikke om det, gemte dem af vejen, og når de kom på institution forsøgte man at "glemme" dem. Nu var de jo et sted, hvor man tog sig af dem, for nogle beboere, var det derfor småt, med kontakt til familien.

Personalet blev til beboernes reserve familie, de knyttede sig ofte mere til personalet, end til medbeboere.

Dagens dont, på en afdeling med meget svage kvinder, i B huset:

Man arbejdede på den tid 48 timer pr. uge

Nattevagten var fra kl. 19 – 07

Dagvagt fra kl. 6.– 9 og fra kl. 13 -18

Dagvagt fra kl. o7 – 15.

Eller fra kl. 07 – 12 og igen fra kl. 15 – kl.18.

Eller fra kl. 07 – 12 og igen fra kl. 16 – kl. 19.

1. ugentlig fridag.

Nattevagten starter sit morgenarbejde, som hun fik hjælp til, af 2 dygtige beboere som bliver vækket kl. 5, efter en kop kaffe og et stykke brød, fra dagen før, gik man så i gang med, at hjælpe beboere med soignering (etagevask) og påklædning.

Kl. 6. vagten startede sit arbejde på øverste etage, og var således godt i gang, når dagvagten mødte.

Når alle beboere, var vel anbragt på deres pladser, skulle maden hentes i køkkenet: en enorm spand havregrød, smurt smørrebrød, en spand kaffe, en med the og en med mælk.

Alle madvarer og tilbehør, blev afhentet i køkkenet, her var knaphed på varer (økonoma E. Sodeman) som regerede der, havde en livsfilosofi, der gik ud på, at vi kunne da sørge for, at beboerne blev mætte, så derfor har de gennem tiden, spist enorme mængder af grød.

Efter overstået morgenmad, skulle alle beboere på toilettet. Der var ikke toiletter til alle, men så blev de anbragt på potter og bækkener, rundt på gulvet i skyllerummet (uværdigt), når den proces var overstået, skulle de igen følges tilbage til deres plads, på opholds/spisestue.

Beboerne opholdt sig i en trekant, enten var de i seng, på toilettet eller på opholds/spisestuen, det var rimelig nemt, at overvåge dem.

Når morgenmaden og toilet turen, var veloverstået, beboerne var tilbage på deres pladser, fandt personalet, det sparsomme legetøj frem til dem. Enkelte havde en dukke, eller lidt byggeklodser, måske et strikketøj eller lignende.

Det var uhyre sjældent, at der var tid til at gå en tur, med nogle af dem. Til afdelingen hørte der en nord og øst vendt terrasse, her kunne de så sidde, hvis vejret tillod det.

På opholdsstuen stod der en trædesymaskine, beregnet til at reparere tøj på, det blev sendt op til reparation, når systuen i vaskeriet havde travlt.

Her sad 1. plejersken og for det meste hendes næstkommanderende så, og reparerede tøj, samtidig med at de havde opsyn med, de mange beboere, smart ikke?

Det øvrige personale, gik i gang med, at rede de mange senge. Eleverne tog sig af toiletbesøg, og ligeledes skulle der gøres rent.

Indholdet i sengene:

I bunden var der en madras, stoppet med træuld, den blev dækket med et lagen, og om nødvendig med et stykke voksdug og et stikstyk, der var ingen dyner, men endnu et lagen, og alt efter årstiden, to eller tre uldne tæpper.

Gik madrasserne for meget ud af facon, eller itu, blev de sendt til reparation, eller omstopning nede hos møbelpolstreren.

Cellen:

Cellen var et lille rum, døren ind til rummet, en massiv dør, hvor der var et kighul i, så man kunne overvåge vedkommende, som oftest var meget urolig, og ligeledes til fare for sig selv eller andre, som lå i en sengen, der var boltet fast til gulvet, var taget i brug p.gr. af pladsmangel, ligeledes sygestuen.

Rengøring:

Når sengene var ordnet, var der altid et område på afdelingen, hvor der i løbet af ugen skulle gøres ekstra rent, der var meget skuren og skrubben, der var ingen støvsuger, så det var med kost og spand. En gang om året blev der gjort hovedrent, fra kvist til kælder, alt blev sæbet af, alle trægulve og hylder på depot og i skabe blev ferniseret.

Optælling:

En gang om året var der optælling af, alt hvad vi brugte i dagligdagen, lige fra bleer til teskeer, antallet skulle stemme.

Middag:

Den daglige rengøring, var overstået inden, der skulle hentes middagsmad i køkkenet. Beboerne hjælpes ti l rette med måltidet, der bestod af 2 retter veltillavet mad. Blev maden ikke brugt op, gik det retur til køkkenet, der var ingen opbevaringsmuligheder på afdelingen, (ingen køleskab).

Afrydning og opvask, tog afdelingens husassistent sig af (ingen opvaskemaskine og ingen kaffemaskine).

Efter middagen igen toiletbesøg og om nødvendigt skiftes, herefter igen på opholds/spisestue

Underholdning var der ikke meget af, der var en højtaler, som var forbundet med en radio på afdelingen. I den anden ende af gangen, ( ingen T.V. ingen radioer) der var rimelig roligt, kun snak og lyde fra beboerne.

Over middag, kunne personalet da lige nå, at stoppe et par strømper, eller hvis det havde været badedag, sy de mange snavsede strømper sammen parvis, inden de skulle i vaskeriet, (ingen ledige hænder).

Når de snavsede mad beholdere, blev afleveret i køkkenet, blev der udleveret frugt, et halvt stykke pr. beboer, en spand kaffe eller the, det blev omdelt kl.15.

Dagenes indhold madmæssigt, var stort set ens, dog fik beboerne rundstykker søndag morgen, og kage til kaffen om søndagen.

Havde en beboer fødselsdag, vankede der kage og chokolade om eftermiddagen. Man fik ligeledes kage og chokolade, når kongen fyldte år, institutionens fødselsdag og diverse helligdage.

Aften:

Kl.16 begyndte man, at gøre en del af beboerne klar til, at komme i seng, dem der kom i seng, fik aftensmaden serveret i sengen.

Inden kl. 17, skulle aftensmaden være afhentet i køkkenet, en spand grød, smørrebrød, the, kaffe og mælk, til de som var dårligt tyggende, eller synkende, skar man brødet i firkanter, hældte the på det, hvorefter det blev moset.

Efter aftensmaden, skulle de resterende beboere hjælpes i seng, alle skulle være i deres senge, når nattevagten mødte ind kl. 19.

Badning:

Beboerne kom i bad en gang om ugen, alle rengørings midler blev bestilt hjem fra vaskeriet, også det beboerne blev badet i, det var et stort stykke blok sæbe, som først skulle høvles i spåner, ned i en spand, hvorefter det blev kogt, flydende med damp nede i vaskeriet.

En stor balje blev fyldt med sæbevand, og så gik badningen i gang. Man tog et fad sæbevand i baljen og sæbede beboeren ind, håret blev også vasket i det samme sæbevand, og så fremdeles. (ingen shampoo hverken til krop eller hår og ingen deodorant).

Nogen af personalet vaskede, andre skyllede, andre igen tørrede og klædte beboerne på, en klippede negle og ordnede tær, skar hård hud af, og fjernede ligtorne.

Badedagen foregik på samlebånd, det var den eneste mulighed der var for, at nå gennem den lange række af beboere.

Efter overstået badedag, skulle skyllerum/toilet rengøres, fade, potter og bækkener blev skuret i tørt skurepulver, så de blev skinnende rene, det snavsede tøj skulle bringes i vaskeriet.

Alt der skulle til, og fra afdelingen, måtte man bære, rent tøj, depotvare osv. Beboerne, der ikke selv kunne gå, måtte løftes op og ned af trapper, for der var ingen elevator, der var stort set ingen hjælpemidler, ingen kørestole, kun en pottestol, som var konstrueret og lavet i maskinstuen.

Dog havde afdelingens spastiker, en høj stol at sidde i, den var lavet, så den kunne holde hendes meget, spastiske ben adskilt. Hendes seng var lav, som de øvrige beboeres, i den blev hun klædt på, herefter blev hun båret ind til hendes stol, hængende med hovedet nedad, over skulderen, af hjælperen, (det krævede god fysisk form af personalet).

Selv om der var mange beboere, var der næsten ingen af dem i medicinsk behandling

Epileptikeren, spastikeren eller hvis nogen blev voldsomt urolige, så var PN cloral, dog var to beboere, fast fikserede dag og nat.

Elevtiden:

Når man havde været elev på afdelingen i 3 år, og havde bevist, at man kunne tage sig af de opgaver, som arbejdet omhandlede, gennemgået et røde kors kursus i førstehjælp, og sent i forløbet, fået gennemgået psykiatrisk kompendium, så var man færdiguddannet, elevtiden overstået, og var nu plejere/plejersker.

Fremtiden bød på mange forandringer, uddannelsen blev forbedret, og opgaverne fik et andet indhold, i takt med, et ændret menneskesyn og mere viden.

Erindringerne stammer fra 1956-61. som elev/assistent, på en afdeling med svage kvindelige beboere.