Som uddannet børneforsorgspædagog, A linien fra Jægerspris seminarium i 1972, fik jeg ansættelse på Hylleholt Husgerningsskole i Faxe Ladeplads.

Generelt betragtet kan forsorgen på det tidspunkt betragtes som hvidkitlet, autoritær og stærkt hierarkisk.

Det er en brydningstid hvor den gamle børneforsorgslov skulle afløses af den nye bistandstandslov, vis ikrafttræden blev udskudt flere gange og endelig søsat i 1976.

Min anden praktikperiode fra seminariet (01-08-71 til 31-12-1971), fik jeg fordi jeg tabte en lodtrækning med en studiekammerat. Vi havde begge gode grunde til at ville på det samme praktiksted (Thorshøjgård) og kunne ikke blive enige om hvem af os der skulle have det.

Jeg troede min sidste tid var kommet og at jeg var nødt til at droppe ud af uddannelsen, fordi Hylleholt Husgerningsskole i Fakse Ladeplads (hvor var det?) havde 15 beboere, som bestod af adfærdsvanskelige piger i 14-18 års alderen og for at fuldende mine værste forventninger hed forstanderen, frk Rigmor Schjødt.

Efter adskillige samtaler med min praktikvejleder, Ellen Falkenberg, drog jeg mod Fakse Ldpl efter aftale med forstanderen.

Offentlig transport mellem Jægerspris og Fakse Ldpl var noget af en udfordring, så jeg investerede i en Morris Mascot, som jeg ved ankomsten stolt parkerede foran husgerningskolens hoveddør. Husgerningsskolen var indrettet i en kæmpestor, tidligere tandlægebolig. Med blandede følelser ringede jeg på døren, forstanderen lukkede op, kiggede forbi mig og på Mascotten, hvorefter hun snurrede rundt på hælen og forsvandt med ordene "Nå, det må være plæneklipperen", der stod jeg. Et øjeblik efter kom forstanderen retur, fik at vide hvem jeg var og forklarede at plæneklipperen skulle afhentes til service og at "Specialværkstedet" havde en bil magen til.

Således modtaget, kom jeg indenfor, blev vist rundt og introduceret for piger og personale.
Denne praktikperiode blev starten på 5 lærerige måneder, der mundede ud i en ansættelse på 5 år efter endt uddannelse.

Rigmor, som forstanderen efterfølgende ville kaldes, havde fået jobbet to år tidligere, kom selv fra Jylland, havde erfaring fra plejesektoren, men havde valgt at tage børneforsorgsuddannelsen.

Pigerne gik ens klædt og færdedes kun i byen i samlet flok med en medarbejder foran og en bagved.

Opgaven i det daglige bestod i at ruste pigerne til at være synlige og få selvværd, hvilket var i stærk kontrast til tidligere, hvor opholdet skulle ruste dem til "kvindens bestemmelse" at føre hus, passe mand og føde børn. Pigerne skulle så vidt muligt ud i samfundet, have en uddannelse eller et passende job, men først skulle de gennem Hylleholts træningsprogram i egen skole og praktisk oplæring i almindelige huslige færdigheder. Kulturelt skulle der også udvikles, hvilket betød, at en del af arbejdet også kunne være en tur i det Kgl Teater eller lign med en "vognfuld" piger.

Pigerne var opdelt i 3 hold. 2 hold vekslede ugen igennem mellem boglig og praktisk undervisning, det tredje "stabile" hold, var fast i køkkenet og sørgede sammen med køkkenlederen for at alle tre måltider og rengøring af køkkenet kørte på skinner.
Jeg arbejdede hver anden weekend, inkl. nattevagt. På hverdage var der fast nattevagt.
En uge fra mandag til fredag indeholdt også to aftenvagter, på den måde fik pigerne også det skift der er nødvendigt for at opleve forskellige måder at gøre de samme ting på.

Mandag formiddag havde jeg begge hold på skift, hvor jeg sammen med pigerne vaskede alt tøj, både pigernes eget og husets.

Tirsdag stod den på rep. og strygning af tøjet.

Onsdag, på køkkenlederens fridag, havde jeg køkkenholdet.

Torsdag underviste jeg pigerne i orienteringsfag, hvor der indgik film og virksomhedsbesøg mv.

Fredag stod i rengøringens tegn, hvor alle værelser og fællesrum blev gjort klar til weekenden. Det var også fredag hvor der var udbetaling af tøj- og lommepenge.

Nogle piger arbejdede eller var i praktik i byens forretninger, private virksomheder som lysfabrik eller Vemmetofte Kloster eller blev undervist i Faxe og Hylleholt kommuneskoler.

Denne omlægning af pædagogikken, hvor pigerne i det daglige fik en større berøringsflade, hvor det var tilladt at færdes i byen, gjorde dem nysgerrige. Det betød også at der blev stillet større krav til uddannelsen som pædagog, jeg har således entret coastere i havnen, "banket på" i telte på campingpladserne og besøgt mangt et karlekammer i byen, for at hente pigerne hjem til en god nats søvn så de kunne klare morgendagens arbejde. De var oftest grove og voldsomme når jeg opsøgte dem men rigtig glade og tilfredse når de var tilbage i Hylleholts trygge rammer.