Jeg fik lyst til at fortælle min usædvanlige historie om en fejlanbringelse på De Kellerske Instutioner under Statens Åndssvageforsorg. Det var en tid, hvor man ikke vidste nok om omsorgssvigt. Det mener jeg skete i mit tilfælde. Jeg var apatisk og sad rokkende på gulvet ved anskomsten, men på en gammeldags asylafdeling med dybt åndssvage, fik jeg det hurtigt bedre. Det skyldes utvivlsomt mit kønne ydre og et ordentligt personale uden onde hensigter. Jeg fandt min journal hos Nørrejyllands Landsarkiv i 2007 med titlen "De Kellerske Anstalter, elevsag nr. 10231, hvor jeg kunne læse om min anbringelse. Jeg var ikke så gammel, men føler det er nok jeg var anbragt så længe uden for mit hjem. Min mor var klar til at give afkald på mig, men da jeg gjorde hurtige fremskridt, blev jeg igen interessant. Jeg havde 3 andre søskende, og min mor magtede ikke alle de børn. Det betød jeg blev sendt væk. Det var måske min redning har jeg siden tænkt. Jeg priser mig lykkelig over mit held, når man ellers hører hvad der overgik anbragte med bæltefiksering og andre ubehageligheder. Jeg erindrer intet om grumme ting på institutionen. Jeg blev overflyttet til KII, en mindre velfungerende afdeling, hvor de også var gode mod mig. Selv de konservative overlæger. Mit afgørende held var nok den forandring som systemet undergik med ny forsorgschef fra 1959, hvor åndssvage fik bedre vilkår. Summa summarum var blot jeg ikke var åndssvag, men omsorgssvigtet. Jeg kom hjem i oktober 1963, følte mig dog i resten af min opvækst som fremmed i familien. Jeg blev endelig udskrevet af forsorg i maj 1964. Det har så præget mig siden med lavt selvværd og depression i perioder. Jeg lever så sundt, dyrker motion og er ædruelig og stoffri. Det giver en tålelig tilværelse. Jeg er uddannet cand. mag i historie og forhistorisk arkæologi. Man kan passende kalde mit forløb fra Åndssvageanstalt til Højere Læreanstalt. Jeg er p.t. jobsøgende.

De bedste hilsener til alle andre her i mediet, også f.eks. til Helge som også blev udskrevet.