Jeg var ansat ved "Centerskolen" fra 01.02.69 til 31.07.84. Den sidste del af denne tid hed den "Trelleborgskolen". Den blev nedlagt 31.07.84. Centerskolen blev sammenlagt med "Træningsskolen i Hemmeshøj". Efter den tid foregik der undervisning nogle år endnu på "Andersvænge". Men efterhånden flyttede al undervisning af børn til "Storebæltsskolen" i Korsør. Den blev områdeskole for børn. Hellig Anders Skolen i Slagelse blev områdeskole for voksne. 

Begge dele blev drevet i amtskommunalt regi (Vestsjællands Amt). Ved nedlæggelsen af Centerskolen/Trelleborgskolen blev jeg forflyttet til Hellig Anders Skolen i Slagelse. Sprogligt var det svært at forlade Åndssvageforsorgen. Ofte kaldte vi det "den tidligere åndssvageforsorgs skolevæsen".

De første møder med Statens Åndssvageforsorg
Som led i uddannelsen til lærer på Hjørring Seminarium deltog jeg i 1966 i en pædagogisk ekskursion til forskellige forsorgsinstitutioner i Nordjylland. Et af besøgsmålene var "Skolehjemmet i Vodskov". Besøget varede et par timer.
Det var mit eneste møde med Statens Åndssvageforsorg, inden jeg som ny-uddannet lærer i 1967 fik tilbudt et vikariat ved Vestermarksskolen i Års (grøn skole bygget i 1966).
Fra 1965 til 1970 blev der bygget 33 grønne skoler i Danmark.
Korsevad Skolen i Ringsted var den første. Den blev indviet i 1965. Hellig Anders Skolen i Slagelse blev indviet 16. nov. 1966.
Vikariatet ved "Vestermarksskolen" varede fra 15.08. til 31.10 - 1967. Herefter var jeg værnepligtig i 14 måneder. I januar 1969 var jeg klar til at søge arbejde som lærer.

Vejen ind i Åndssvageforsorgens skolevæsen
Jeg fik arbejde ved Åndssvageforsorgens Skolevæsen 1. februar 1969. Undervisningslederen i Forsorgscenter 7 (Vestsjælland) havde opslået nogle lærerstillinger til besættelse snarest.
Jeg rejste til Slagelse første gang i mit liv fredag d. 31.01.69. Den 1. februar (næste dag) startede jeg som lærer på "Centerskolen Andersvænge".
Denne fredag eftermiddag mødte jeg ind til en samtale med skolelederen på Centerskolen. Efter kort tid sagde han: "Du kan starte i morgen".
I morgen var lør. d. 1. feb. 1969. På Vestermarksskolen I Års var der 5-dages-uge, men der var endnu ikke indført 5-dages-uge på "Centerskolen Andersvænge". Det overraskede mig, men jeg valgte at tage imod tilbuddet.
Mit egentlige kvalifikationsbevis var en udtalelse fra skolelederen på Vestermarksskolen i Års, om at jeg havde et behageligt og roligt væsen, fik god kontakt med eleverne og gennem en god arbejdsindsats fik tilrettelagt en undervisning, som eleverne kunne få udbytte af.
Det lykkedes mig senere samme dag at leje værelse i byen til øjeblikkelig indflytning.
Næste dag altså lørdag d. 01.02.69. mødte jeg ind hos skolelederen lidt før kl.0900.
Vi gik sammen til bygning K på Andersvænge. Det var planen, at jeg skulle overtage skolelederens klasse.

Tre klasseværelser i loftsetagen på bygning K
Bygning K var en kvindeafdeling. I kælderen var der værksteder. Ovenover var der to etager med kvindelige beboere, K1 og K2.

I 1966 blev der bygget 3 lokaler til undervisning i loftsetagen på denne bygning. Budgettet var på 72.000 kr. Der blev ikke samtidigt bygget toiletter.
Skolelederen havde sin klasse i lokalet længst væk fra opgangen/elevatoren. En branddør adskilte klasselokalerne fra loftsrummet.
Der var 7 elever i klassen. Set i bakspejlet har der været nogle sorteringsmekanismer, der nok svarede til en seminarieuddannet lærers forestilling om undervisning, men den var altså foregået inden jeg gik i gang.
1,) Eleverne var omgængelige (kunne sige noget/svare på spørgsmål).
2,) Kunne bruge bogligt materiale (lære at læse og regne).
3,) Være renlige. (Der var ingen toiletter på loftet.)
4,) Kunne lære at færdes sikkert (komme gående mellem bo-afdeling og K-Loft.)

Aktiviteterne denne dag repræsenterede et billede af aktiviteterne i en specialklasse i daværende folkeskole.
Der var 3 fag: Dansk, regning og sløjd. Det var også dengang vigtigt at lære at læse og regne.
Der var ikke indrettet et lokale til sløjd på loftet, men eleverne havde plads ved de almindelige skoleborde og arbejdede med løvsav og krydsfiner efter kalkerede modeller. (Sløjd i miniformat).
Lektionslængde 50 min, herefter 10 min med frikvarter.
Kl. 1150 kunne eleverne gå hjem til deres respektive bo-afdeling for at spise.

Dansk i første time (0900 – 0950)
Materialer, opgaver og aktiviteter
Læsebøger for små klassetrin. Selvkonstruerede opgaver. Læsebøger til læseklasser med tilhørende opgavehæfter. Bogstavkasser til oplægning af ord.
Aktiviteter kunne fx være: Højtlæsning af tekst, afskrivning af tekst. Oplægning/stavning af vanskelige ord med bogstaver fra en bogstavkasse. Diktat/orddiktat. Stavning og skrivning af manglende bogstaver i ord eller manglende ord i tekst (udfyldningsopgaver).

Regning i anden time (1010 – 1100)
Materialer, opgaver og aktiviteter:
Tælle/skrive tal til 100. Addition i talområdet 0 til 20. Med og uden 10-er-overgang og "mente. Subtraktion i talområdet 0 til 20 med øvelser i at "låne" og øvelser i at "låne" over nul. Tælle på fingre eller benytte kugleramme.
Benævnelse af mønter (plastik). Tælle mønter. Tælle sedler (matadorpenge) 10-kroner. Øvelser i at benævne klokken. Hæfter med mange opgaver af samme slags.

Sløjd i 3. time (1100 – 1150)
Materialer, opgaver og aktiviteter:
Det blev et møde med: Krydsfiner, kalkerpapir og løvsav. Aktiviteten var især udsavning og maling af figurer.
Almindeligt 60-er-sløjd-arbejde. Formentlig inspireret af Grete Petersen, der havde udgivet en bog
med titlen: "Med løvsav og krydsfiner- Teknik og modeller".

Lørdagshygge
Om lørdagen holdt lærerne kl. 12. De andre dage havde de/vi også undervisning om eftermiddagen.
Der dukkede lidt efter lidt 4 eller 5 lærere op, for at hilse på mig. To af dem havde arbejdet i de to andre lokaler på K-loft. Det havde jeg ikke hørt meget til, mens jeg var der sammen med skolelederen. To af lærerne havde haft undervisning i en besøgsstue i opgangen og i et lokale i kælderen. Der var tre andre kolleger på "Centerskolen", nemlig tre børnehavelærere. De havde hver en børnehave, der var nært tilknyttet en af afdelingerne: C6 og D3. De havde ikke så tidligt fri.

Pædagogikken
I forhold til elevernes livssituation var pædagogikken ikke på plads. Jeg havde ikke noget i baggagen fra seminariet, der kunne være en hjælp i situationen. På skolen var vi afhængige af inspiration udefra.
Lærerne havde adgang til at læse lægejournalerne på de elever, der gik i skole. Journalerne var på bo afdelingerne.
Jeg husker, at jeg begyndte at kigge efter om mine elever var: Idioter, imbecile, debile eller sinker.
Og havde vel nogle overvejelser over, om undervisningen kunne tilrettelægges herud fra.

Metodikkurserne
Det første tilbud om deltagelse i kurser var metodikkurserne. ÅL var arrangør i samarbejde med SÅ. Allerede inden, der var gået en måned deltog jeg i et kursus i afgangsklasse. Det tilsendte kursusbevis var grønt. Og underskrevet af F. Mark Petersen og Holger Rasmussen. Jeg har stadigvæk 5 grønne kursusbeviser liggende fra dengang.

Det som stod klart efterhånden var, at undervisningen burde være funktionel i forhold til elevernes behov og livssituation.
Der kom et bud i form af en undervisningsvejledning 2. Stort set alle lærere i skolesystemet blev sendt på kursus på Silkeborg Højskole i at håndtere denne vejledning. For mit vedkommende var det i efteråret 1970.

Efter den tid var skolen næsten hvert år i opbrud forbindelse med planlægningen af det næste skoleår. Lærerne begyndte at danne teams. Det styrkede, at undervisningen blev mere funktionel.

Peter Bislev
Lærer