Den lukkede afdeling bestod af en lang gang, med en række celler. Meget små rum der hver indeholdt en ”seng” –  en kisteagtig trækasse på gulvet.I bunden af ”kisten” var der en madras af halm og et par tæpper og et lagen. Der var desuden et bord og en stol i rummet. Jeg tror, når jeg tænker tilbage på det, at cellen har været omkring to meter i bredden og vel omkring tre en halv meter i længden. Gennem et lille vindue, med tykke tremmer for, kunne jeg skimte dagslyset.
   Døren til cellen var helt speciel. Flot - utrolig tyk og med en masse jernbeslag. Ikke sådan en man lige brasede igennem! Midt i døren var en lille lem, som kunne åbnes når der skulle serveres mad, og over den var der et kighul, så man ude fra gangen kunne holde øje med hvad beboeren i cellen lavede. Hvad pokker havde de mon tænkt sig at man kunne finde på at lave?
   Den lukkede afdeling blev primært brugt til afstraffelse af hjemmets øvrige beboere, hvis de havde gjort sig skyldig i forseelser, som ikke kunne klares med nogle lussinger, eller de op til 10 slag med spanskrør, som det var lovligt at give som straf, ifølge en forordning dateret så sent som i 1950.
   Jeg tror jeg brugte de første tre-fire dage til at græde i. Jeg var dybt deprimeret og følte at alle omkring mig havde skuffet og svigtet mig endnu en gang. Jeg følte mig totalt magtesløs...

Læs hele historien i nedenstående link.