I en periode på 16-18 måneder, var jeg som 20-22-årig ansat på Skolehjemmet Godhavn i Tisvilde. Jeg havde før den tid lidt erfaring fra gartneri, og arbejdede hovedsalig i Godhavns gartneri, som var 2 små drivhuse, og vel omkring 5000 kvm. frilandsgartneri.

Jeg boede på skolehjemmet, i et værelse over snedkerværkstedet, og spiste med ved alle måltider - sammen med det øvrige personale og børnene. Min ansættelse fandt sted på et hotel i Odense, hvor forstander Beck (Fusty), brugte en times tid på at finde ud af om han ville have mig som medarbejder. Det ville han, og jeg startede umiddelbart efter.
I min ansættelsesperiode var jeg vidne til mange af de uhyrlige ting der skete - og det var da også disse ting som gjorde, at jeg sagde op igen, kombineret med, at jeg ville videre med mit liv.
Da der er fokuseret meget på de negative sider, skal jeg opridse, at der faktisk også var gode sider for drengene. De gik i skole til hverdag, og det var generelt gode lærere der underviste. Jeg husker egentlig kun en enkelt lærer, som var direkte sadist. Drengene arbejdede også i skolehjemmets værksteder, landbrug, gartneri, snedkeri, smedie, køkken, vaskeri m.v., og her erindrer jeg ikke den hårde metode anvendt, den var i min optik stort set forbeholdt forstanderen, og den ene omtalte lærer.
Det var stort set ugentlig man oplevede en dreng, tævet så kraftigt, at han dagen efter ikke var i stand til at sidde eller næsten bare ligge. De drenge som kom i gartneriet - efter gevaldige tæv, fik som regel lov at holde sig i ro et par dage.
Med jævne mellemrum kom en ældre hvidhåret mand til skolehjemmet, hvor han af forstanderen blev modtaget meget hjerteligt. Han var psykiater, hed Ostenfeldt, og man mærkede tydeligt, at de vildeste drenge faldt til ro når han havde været der.
Det skal også nævnes, at Godhavn havde et - som jeg husker det - ret velfungerende lærlingehjem, som man heller ikke møder meget i den standende debat.
Men ingen tvivl om, at det er et megasort kapitel i den danske historie, og at drengene burde have haft en offentlitg undskyldning for længst. Men det var altså ikke det hele der var sort. Jeg husker mange herlige fisketure, badeture, cykleture, hvor jeg var afsted med 6-8 drenge ad gangen, og vi havde det vildt sjovt.
En sidste ting: Der var drenge, sønner af kendte danske på Godhavn, også sønner af offentlighedspersoner. Disse drenge var fredet i vidt omfang.