Søndbjerg børnehjem – "Aggerholms Minde".
1957 – 2017.
Efter militærtjeneste begyndte jeg 1956 den 3½ årige uddannelse på Diakonskolen i Århus. Skolens forstander der kendte elevpladserne tilbød mig et praktik forløb på Søndbjerg Børnehjem i Thy.
Børnehjemmet oprettet i 1917 og fra 1932 med Poula og Viktor Jørgensen som ledende forstandere. Viktor Jørgensen var uddannet på diakonskolens første hold diakoner 1923 med efterfølgende arbejde indenfor børneforsorgen.
At lede og drive børnehjemmet med ca 40 børn i 1950erne vilkår krævede pædagogisk viden. En særlig evne til, at administrere de begrænsede midler samfundet bevilgede for børnehjemmets daglige drift.
Børnehjemmets daglige rytme var efter principper, som en storfamilie, hvor alle efter evner havde daglige pligter. Pligterne var begrundet pædagogisk med, at det er godt, at lære gennem fællesskabet når alle bidrager. Børnehjemmet havde et mindre landbrugsareal, hvor den tunge del blev udført med traktor fra nabo ejendom. De store drenge udførte så de lettere opgaver sammen med mig og herved fik talt direkte sammen og fik på den måde en oplevelse af forskellighed og indlevelse i deres baggrund. En stor køkkenhave, hvor grøntsager til køkkenet dyrkedes, og det store drivhus med tomater og agurker blev anvendt i køkkenet. Madlavning og opvask klarede kokkepige Maren sammen med de store piger, alt blev lavet med hånden. 60ernes mange nye apparater var ikke kendte endnu. Assistent Kirsten havde opgaverne inden døre sammen med pigerne, som hver især havde faste pligter. Elna var syerske og havde en stor opgave med beklædning til de mange børn og så her havde pigerne pligter og derved praktisk erfaring.
Fru Jørgensen var overalt med myndighed og megen omsorg, en tilrettevisning blev forstået og blev sjældent gentaget. Viktor Jørgensen var den der gennem sin daglige gang skabte en følelse af, at her er gode rammer. Irettesættelser kom som replikker blandet med fast husmor.
Dette var præsentation ledelse og medarbejde, - dog lærer Hørup nævnes også.
Korporlig afstraffelse skete aldrig, - ordene blev brugt på med respekt for det enkelte barn eller voksen.
Morgenmåltidet havde en fast rytme med morgenmad, og efterfølgende morgensang, hvor alle på skift fik mulighed for at vælge dagens sang/salme.
Ved aftenkaffen i privaten blev der talt om dagens oplevelser med børnene. Gennem disse samtale blev linjen lagt for at vi kunne give den bedst mulige tilværelse for det enkelte barn. Jeg husker Viktor Jørgensen; "Det er et dårligt hjem, hvis det ikke er bedre end børnehjem", hvorved han gjorde os bevidste om at hjemmets omsorg og kærlighed kunne vi kun bidrage til, men ikke det samme som i et hjem.
Fritidsaktiviteter var leg, boldspil eller fodbold på Søndbjerg skoles bane (nærmeste nabo).
En periode lavede vi store drager af trælister og papirsække. Vi satte lange snore på og flere gik så højt at snoren brast og dragen forsvandt i det fjerne
Til børnehjemmet hørte grunden ved Søndbjerg strand. Et dejligt stort hus blev bygget og taget i brug først på sommeren. Badelivet og boldspil blev udnyttet derfra. Skjern børnehjem var der på en uges ferie og de mange børn legede sammen til fælles glæde. Forstandere var Kobbelgård, - fru K. var Jørgensen datter.
Jeg har valgt at undlade beskrivelse af børnenes følelser ved tab af forældres omsorg i deres hjem. Men ånden der udgik fra forstanderparret motiverede os til at yde vort bedste, som erstatning for barnets tryghed.

Skrevet 26. juli 2017

Harald Lauridsen, Holstebro
.